131 / 372
120
Slottets Omegn. Der var Veien lied til den smukke
Badstue, der som en henkastet lille Herregaard
tittede rødligt frem mellem Træerne og speilede
sig mød dem i den afsides Sø; der var Yeien til
«Sparepenge» eller til Frydensborg med den vild
somt anlagte Have, lutter Minder om hendes Hus
bond og den Kjærlighed, hvormed han omfattede
denne sin Yndlingsplet.
Her i disse fredelige Omgivelser og denne
venlige Natur tilbragte altsaa Dronning Sophie de
sidste Maaneder i Eo for sin Nedkomst.
Alt
syntes at varsle godt. Hun var glad og munter,
trættedes ikke ved Bevægelse og bevarede et uaf
brudt Velbefindende. Kloge Folk troede af hendes
Figur at kunne slutte, at hun dennegang skulde
blive Moder til en Prinds; hun var fyldigere end
forrige Gang, men desuagtet mindre besværet, hun
kunde tale meget uden at overfaldes af Æng stel
ser, og selv en Udflugt til Kronborg var hende
ikke for anstrængende.
Alt var i Orden til den
Billes Ankomst. Allerede i Januar Maaned 1577
var der skrevet til tre erfarne Adelsfruer, der havde
hjulpet Dronningen ved tidligere Fødsler, nemlig
Anna Verner Parsbjergs, Hildeborg Eiler Ivrausses