129 / 372
118
penge med paa Veien og lod ham drage hjem i
Fred.
Havfruens Spaadom tegnede til at opfyldes.
Dronningen var virkelig i velsignede Omstændig
heder.
Haabet voxede hos Alle og ikke mindst
hos Kongen. Datidens Vilkaar førte det med sig,
at Hoffet førte et temmeligt omflakkende Liv.
Kongen havde ikke som nu en fast Residens, men
opholdt sig snart i en Landsdel, snart i en anden:
de to Døtre vare saaledes begge fødte paa Reiser,
den ældste paa Koldinghus, den yngste paa Skan
derborg.
Men Dronningens Tilstand gjorde nu
Ro tilraadelig, og Kongen valgte sit Yndlings-
Slot Frederiksborg til hendes Opholdssted.
Det
var en Plet, der var som skabt hertil.
Slottet
var nylig blevet fuldendt og indrettet efter alle
Datidens Bekvemmeligheder. Prægtigt saa det ud
som det laa der i den stille Skovsø, med de to
firkantede, slanke Taarne, der ligesom voxede op
af Vandet.
Alt aandede Ro og Fred: til de tre
Sider den mægtige Bøgeskov, til den fjerde et Par
straatækte Landsbytage.
Red man nemlig over
Broholmen, forbi de to smaa buttede Taarne —
de eneste Minder fra hin Tid, som endnu have
holdt sig — saa kom man ikke som nu ind i