130 / 372
I
119
Hillerød By, men kun forbi et Par spredte Bønder
huse, hvoraf det nærliggende Slot i Tidens Lob har
skabt en Kjøbstad. Stedet var sundt. Slottet laa frit
og dog skjærmet af Skove, ingen ublid Luftning-
fik Lov til at stryge derind.
Men trods Freden
og Stilheden var her dog ikke kjedeligt eller Livet
ensformigt.
Om Morgenen vaktes man af Sang
fra den anden Side Soen; det var Peblingerne, der
sang i Frederik den Andens nybygte Skole. De
gave Landsbyen Liv, naar Skoletiden vel var til
Ende. Paa Slottet selv var der nok at see for Den,
der havde -O'ie for sligt. Der var det nye Fasan
hus med disse dengang saa sjeldne Fugle, der var
den smukt holdte Abildhave, Dyrehaven med alle
dens indfodte Beboere og den brogede Blanding
af fremmede Dyr, ligefra Bøflerne til de silke-
uldede Faar, som her skulde vænne sig til nordisk
Veirlig1), for ikke at tale om de udsøgte Heste i
Folehaven, og Frederiksborgs Stolthed, Koerne af
den store Race, som kun opdrættedes der.2)
Og trængte saa Dronningen til lidt mere Be
vægelse i fri Luft, var der Spadsereture nok
i
b Sjællandske Tegneiser 27/io 1577.
2) Danske Kongers Historie Nr. 73 dd.
29/7
1590.
>