346 / 469
384
Peter Rørdam som Sognepræst. M i s s i o n s h u s e t i Lyngby
staar som et blivende Minde om hans Arbejde derude.
I 1883 blev han gift med A n n a D o r t h e a S l o t , og i
det lykkelige Præstehjem voksede efterhaanden en stor
Børneflok op, ni i Tallet.
F ra 1890—96 virkede han til stor Velsignelse i Olsker—
Allinge Sogn paa Bornholm, men da Københavns Kirkefond
blev stiftet 15 . Oktober 1896, enedes man straks om at kalde
ham til Sekretær, og i sin brændende Kærlighed til den
store Sag pfrede han alt for at stille sig i dens Tjeneste,
Hans Virksomhed her behøver ikke at skildres i .dette
Blad, der nu i 81/2 Aar har bragt udførligt Bud fra ham
til alle K irkesagens Venner,
F riis Hansens Død indtraf paa Lukasstiftelsen den 5. Aug.
1905, et uventet og usigelig tungt Slag for de mange Ven
ner i hele vort Land, der havde lært at kende og elske ham,
et uerstatteligt Tab — saa synes det for Menneskeøjne —
for vor Sag.
Velsignet være hans M inde! Tak og Pris til Herren for alt,
hvad han har skænket ,vor Kirke i h am !
Friis Hansens Begrave lse
fandt Sted fra K r i s t k i r k e n paa Vesterbro („Præsternes
K irke“ , i hvis Fuldførelse han ogsaa havde saa stor en
Del) Fredag den 1 1 . August.
Døn store Kirke v a r tæt fyldt af Venner fra B y og fra
Land, og man mærkede gennem alt i Kirken, i det mæg
tige Følge af Præster og Lægfolk, der gik efter Kisten, og i
Salmesangen paa Vestre Kirkegaard, at det var en Højtids
dag i Herrens Menighed.
Organist Johannes Beck spillede Orgelet. E fter S a lm en :
„O, Gud ske Lov, det hjemad gaar“ talte Kirkefondets For
mand, Biskop R ø r d a m sa a led e s:
„Værer ikke lunkne i eders Iver, værer brændende i
Aanden, tjener Herren; værer glade i Haabet, udholdende i
Trængslen, vedholdende i Bønnen.“ Saaledes formaner Apo