350 / 469
3 3 8
vil hjælpe, saa Arbejdet maa fremmes ham til Ære og Men
nesker til Frelse.
Saa vil vi sige Gud Tak for den trofaste Tjener, som saa
trolig og udholdende har arbejdet iblandt os; vi vil bevare
hans Navn i taknemlig Ihukommelse. Og vi vil bede Gud
give os Naade til at tjene ham i dette Arbejde og hver i sin
Stilling, ikke lunkne, men brændende i Aanden, glade i
Haabet, udholdende i Trængslen, vedholdende i Bønnen, saa
at han ogsaa ved os maa æres i alle Ting ved vor Herre
Jesus Kristus.
Efter Tonerne af den lille Fastesalme: „Jesus, hvor du
bange stred“ talte Pastor He n r y Us s i n g :
Om j eg o g s a a o f r e s u n d e r e d e r s T r o s Of f e r
og Be t j e n i n g , s a a g l æd e r j eg mi g og g l æd e r mig,
m ed e d e r (Fil. 2, 17).
Saaledes skrev Apostlen Paulus fra Fængslet i Rom til
en Menighed, han elskede fremfor andre, Menigheden i Fi-
lippi. Dette Ord er kommet til mig blandt de mange Ord,
der i disse Dage har trængt sig ind paa mig, Guds Ord,,
som rummer Oplevelser, vi har delt, eller som kunde nævnes,
som vor bortkaldte Vens Valgsprog. Og det genkaldte Mindet
om en Aften for mange Aar siden, da en lille Kreds unge
Mænd samledes under Bøn og Betragtning om Brevet til Fi-
lippi, og flere af ns syntes, at vi da først fik rigtig Øjn
for den dybe Grundtone i dette Brev, den hellige Glæde.
„Jeg glæder mig,“ skriver Paulus. Og det er den hel
lige Glæde, han taler om. Der gives ogsaa en n a t u r l i g
Gl æd e , og vor Ven med hans varme Hjerte og hans aabne
Øje for alt skønt og stort i Livet har kendt meget deraf.
Han har haft en lykkelig Barndom i et godt Hjem, en Ung
domstid, hvor han fik Lov at uddanne sig efter sit Hjertes.
Trang, og i sin Manddom et Hjem, der var rigt paa Skøn
hed og Livsglæde. Og han har takket Gud for alle disse
rige Gaver. Men dybere end alt dette laa i hans Hjerte-
Gl æd en i He r r e n . Opdraget i et troende Hjem, hvor hans
Moder lærte ham som lille at folde Hænderne i Jesu Navn,,
blev hans Fljerte tidlig vendt mod Lyset fra det høje. Og.
da han som ung Student kom ind under den stærke Røst,