3 4 0
kendte han ogsaa til Helliggørelsens smerteblandede, men
salige Glæde: „Salige er de, som hungrer og tørster efter
Retfærdighed, thi de skal mættes“ (Matth. 5, 6). Derfor
fandt ogsaa vort Tids Længsel efter mere Hellighed i Guds
Børns Liv Genklang i hans Hjerte, og han har ikke blot
givet mange enkelte troende Stødet til et kraftigere Hellig
gørelsesliv, men er bleven Fader til de Helliggørelsesmøder,
der i de sidste Aar samler større og større Kredse af Her
rens Yenner om at ile fremad imod vort store Maal.
Men den hellige Glæde i Apostlens Hjerte er ikke udtomt
hermed. Uagtet Paulus er gammel, og hans Hænder er som
bundne i Fængslet, er han bestandig i Virksomhed. Han
beder for Menigheden ved Dag og ved Nat, han lægger endnu
Planer for og beretter om Guds Riges Fremgang, ja haaber
selv at faa Lov at drage ud og kæmpe; og det rastløse
A r b e j d e f or H e r r e n er hans Hjertes Glæde. Derfor kan
han uden Selvros, i dybeste Ydmyghed — med Tak, fordi
Herren forundte ham den Glæde — sige, at han har arbejdet
mere end alle de andre. (1 Kor. 15, 10).
Der er næppe mange af os, Guds Riges Arbejdere paa
dette Sted, som vil tage i Betænkning at sige: Friis Han
sen har arbejdet mere end vi alle. Og dette store, utrætte
lige Arbejde var hans Glæde, hans bestandige Tak til Gud.
Han havde et forunderlig rigt Hjerte, der rummede de mange
Opgaver. Han havde i lige Grad Sans for det enkelte og
det almene. Med sin inderlige Kærlighed til den enkelte Sjæl
var han som født til Præst; han havde en sjælden Gave
til at forstaa Sjæle, der ikke forstod sig selv, og finde det,
der duede noget i et Menneske, drage det frem og hjælpe
det til Liv og Fred. Og Præstegerningen, som blev betroet
ham først i Lyngby og saa paa Bornholm, var hans Hjertes
Lyst.
Men paa samme Tid droges hans Sind imod d e t a l
me n e , og Gud gav ham de store Syner og kaldte ham til
Opgaver, der førte ud over det enkelte Sogn. Han elskede _
sit F æ d r e l a n d , og det skylder ham Tak, ikke blot for
den stærke Haand, han tog i med, da der skulde løftes i
Forsvarssagen, men vel endnu mere, fordi han som faa har
lært Guds Folk at bede for Danmark og elske det med den