203 / 286
K v p l a l i l æ g n i i i m
B o r g e r g a d e - K v a r t e r e t
A f A r k ite k t Egil Fischer.
V
or Tids Byplanlægning i Danmark indledtes
i 1898 med daværende Stadsingeniør Ambts
og kgl. Bygningsinspektor kampmann s Forslag til
Byplan for Aarhus, et fremragende Arbejde, om
hvilket Bladet ,, Arkitekten" sagde: „Vi ønske
Aarhus til Lykke med sit nye Projekt. Og vi
haabe, at kob enhavn i Tide vil tage vare paa sit
eget Tarv".
I de siden forløbne 42 Aar har forskellige Pro
vinsbyer ladet afholde Byplankonkurreneer og
kobenhavn s kommune udskrev i 1907 en k o n
kurrence om Planer for de indlemmede ydre Di
strikter, ved hvilken et maadeligt tysk Projekt
fik 1. Præmie. En samlet Byplan for hele k o b en
havn eksisterer ikke og Borgerrepræsentationens,
Pressens og Borgernes stadigt gentagne Raab paa
en Byplan, er der endnu intet Hensyn taget til, til
Trods for, at det havde været naturligt, om k o
ben havn gik i Spidsen, og skont vi har faaet en
Byplan! ov, der kræver Byplaner inden to Aar
for alle Bebyggelser med over 1000 Indbyggere.
Den sidste Motivering for, at en Plan ikke fore
ligger, er, at man vil afvente Resultatet af For
handlingerne med Omegnskommunerne om Ind
lemmelser. Man regner derfor med, at der vil
gaa et Par Aar for Byplanens Udarbejdelse kan
paabegyndes. Rimeligere end at vente var det
snarest muligt at udarbejde en Plan, der om
fattede baade det nuværende kobenhavn og den
nærmeste Omegn og at forhandle med Om
egnskommunerne om deres Godkendelse af den
Del af Planen, der vedrørte dem. Hvis nogle af
kommunerne af lokale Grunde modsætter sig
dens Gennemførelse og passende Partieipering
i Udgifterne derved, vil Planen saa kunne an
vendes som Motivering for en Indlemmelse. Naar
man gaar udenom Udarbejdelsen af en saadan
Byplan, maa det enten være fordi man savner
Interesse for de store Linier i Byens Udvikling,
eller fordi man mangler den fornødne faglige
Hjælp. Men saa kan man jo soge den udenfor
Embedsmændenes Række enten ved en k o n k u r
rence, eller ved at henvende sig til en eller flere
private Byplanlæggere om Hjælp til Planens Ud
arbejdelse.
Men har imidlertid tilsyneladende indenfor
Robenhavns Styrelse det lidet demokratiske
Synspunkt, at alt, hvad der ikke fremkommer
fra kommunens Side, bor slaas ned, hvadenten
det er godt eller daarligt, og selvom det er
fremsat af uegennyttig Interesse for Byen og
dens Vel. Langt fra at paaskonne saadanne Bi
drag ser man skævt til alle, der vil „blande sig
i Byens Sager", og da de fleste af Byens A rk i
tekter og Ingeniører er mere eller mindre af
hængige af Styrets Velvilje, naar de skal have
A rbejder godkendt, støttet eller tildelt, har Sty
ret saa kraftige Midler til at hindre kritik, at
meget faa af rent forretningsmæssige Grunde
vover at fremkomme hermed.
Fremsættes der udefra en ny Tanke, der gaar
imod det gængse Syn paa Sagerne, ties den ihjel
eller behandles „in absurdum". Der gaar saa 20—
30 Aar med Modstand mod den, men en skønne
Dag, naar Ophavsmændene til Tanken er glemt,
tages den op af Embedsmændene og gennemføres,
og de høster Virak for deres Fremsyn.
Store Fejl er begaaet, fordi der ikke forlængst
har foreligget en Hovedretningsplan for Byens
Udvikling. Ting, der for 30 Aar siden kunde
gennemføres med ringe Bekostning, er nu umu
lige at gennemføre, og det vil koste Millioner
blot at rette de værste Fejl.
I Begyndelsen af Aarhundredet lykkedes det
at samle Hoved-, Nord-, Holte- og Klampcnborg-
banen paa eet Sted. Men Amager- og Slangerup-
banen byggedes uden Mulighed for Omstigning
til de andre Linier, og da det gamle Banegaards-
terræn blev ledigt, og der var Lejlighed til at
forbinde disse Baner med Hovedbanen, forsøm
tes det.
1 Stedet for at udbygge en Østhavn ved Drog-
dens dybe Sejlrende fortsatte man med at lægge
Million efter Million i en Nordhavn, der spærrede
Strandpromenaden og Badeanstalten inde og i
en Sydhavn med et Par Fods Vanddybde, øgende
Vandtrafikkens Konflikt med Landtrafikken til
Amager.
I Stedet for at lede den gennemgaaende Trafik
udenom den gamle Bys snævre Gader udvidedes
Radialvejene til det gamle Trafikcentrum ved
Højbroplads, saaledes at Trafikken, naar normale
Forhold indtræder, snart kan ventes at sprænge
den gamle By. Man har ikke forstaaet, at naar
Byen udvider sig mod Nord, Vest og Syd,
men mod Øst er begrænset af Øresund, maa
FORSKØNNELSEN, XXIV. Aarg. 1941. Nr.
1