S_Forskønnelsen

som de nærmest toldende konger havde fuldstæn-

diggjort værket.

I losstående kort over byen og Christianshavn i

Christian V tid viser tydelig de

bastioner:

Kalvebods-, Enhjørnings-, Pantherens-, Elefantens-,

Lovens-, Ulriks-, Sophies-, Vilhelms-, Karls-, Fre

deriks-, Charlottes- og Kvintus-bastion. De sidst

nævnte syv, de bedst bevarede, er stadig lukket

land for byens borgere, men alle, der har haft

lejlighed til at komme indenfor gitterporten, er

sikkert enige om, at byen ikke har en projnenade,

der kan måle sig med turen under voldkronens

træer med herlig udsigt over vand og land til

begge sider. Forhåbentlig er den tid ikke altfor

fjern, hvor de der magasinerede sprængstoffer

bliver flyttet eller tilintetgjort, så også denne del

af volden kan blive offentlig tilgængelig.

Vest for Amagerbrogade var volden delvis frit

tilgængelig. På Kalvebod bastion havde og har

dog stadig „H jæ lpeko rp se t“ et storre afspærret

areal, hvor rekonvalescenter efter tuberkulose kan

færdes i sol og frisk luft, og Pantheren s bastion er

ligeledes afspæ rret af hensyn til den der belig

gende skydeskole. Det indre af Kalvebods og En-

horns bastionerne er i tidens lob taget i brug til

opførelse af forskellige fabriker, lagerbygninger

. løvrigt lå volde og grave hen så godt som uden

opsigt særlig yndet af tvivlsomme eksistenser,

den gang brændevin ikke kostede sto rt mere, end

hvidtøl koster idag. Regn, børn, hunde og ro tter

havde i menneskealdre arbejdet sammen på at

bringe mest mulig jord nedad til sk ræn ternes fod.

T ræernes rødder lå fortrampede over jorden,

gamle kulkasser, støvler, døde katte og andre ra-

riteter fandtes spredt i vandkanten, tjørn, mis

handlede hykl og selvsåede elme dannede uhumske

krat. og kun ganske enkelte steder voksede lidt

ukrudt på den ellers nøgne og fo rtrampede jord.

N å r disse tilstande virkelig blev talt, var det,

fordi volden næ rme st var at betragte som ingen

mandsland. Den sorterede endnu dengang under

Krigsministeriet, der for længst havde opgivet

fæstningsværket som sådant, og i forsvarsloven af

1909 var det forudsat, at dette terræn, nar visse

nve forsvarsanlæg på Amager blev fuldfort, skulde

afhændes for et beløb, der var anslået til 3 millio

ner kroner.

Sådan lå landet, da „

Foreningen til Hoved

stadens Forskønnelse“

tog sig for at vække inter

essen for bevarelse af dette historiske mindes

mærke, der samtidig kunde blive af den aller

største betydning som friluftsareal for den tæ t

befolkede bydel. Slotsarkitekt

Tho rva ld Jørgensen

var den gang foreningens formand, og i bestyrel

sen sad grosserer

Christian Holm,

der gennem sin

virksomhed og sin slægt var stæ rk t kny tte t til

Christianshavn, og som var besjælet af en aldrig

hvilende trang til at gavne og forskønne sin

fødeby.

Det første, foreningen foretog sig i denne sag,

var at opfordre to af Københavns kommunes em-

bedsmænd, afdelingsingcniør O.

K. Nob e l

og nu

værende afdelingsarkitekt

Holger Rasmussen,

til

at udarbejde en plan til udnyttelse af voldens

nærmeste omgivelser på en sådan måde, at det

gamle fæstningsterræn i videste ud strækn ing vilde

blive bevaret som folkepark. Det var i efteråret

1913, og den 16’ Juni 1916 modtog foreningen et

forslag fra de to herrer, tler vel ikke var tænkt

som en endelig plan, men som rummede udmær

Voldgaden set fra Lille Mølle ved Set, Annægade,

Den n edtraadte V old med Lille Mølle i Baggrunder

(Efter Foto 1910).