Selve Kammen er man meget utilfreds med. Den
siges at være ufast, urolig, med Gadeindmundin-
ger saa brede, at rigtig Rumfornemmelse ikke faas,
tilmed uharmonisk og for en stor Del bestaaende
af i sig selv uskonne, smagløse eller — i Forhold
til Raadhuset
lovlig anmassende Elementer.
Raadhuset omtales dog med Respekt, ofte med
Stolthed, man er interesseret i, at det skal præsen
tere sig saa værdigt og smukt som muligt, Vartov
med udpræget Sympati, men for det meste som
noget under Synsvinklen Raadhuspladsen ret un
derordnet, fra en enkelt Side, Direktor Poul No r
lund, dog som noget ogsaa for Raadhuspladsen me
get værdifuldt, Dagmarhus, Industriforeningens
Bygning (den Del, der har bevaret sit oprindelige
Udseende) og enkelte andre Bygninger med Aner
kendelse eller Venlighed. Men ellers kritiseres
Rammen meget strengt, typisk er en Udtalelse
af Professor C. Elling gaaende ud paa, at Pladsen
er umulig, og at, for at der skulde kunne komme
noget ordentligt ud af den, det meste af Rand
bebyggelsen ma a tte rives ned.
Misfornøjelsen med Rammen er af gammel
Dato, men forst i den senere Tid har man beskæf
tiget sig nærmere med Tanken om dens Forbed
ring. A rkitek t Egil Fischer har foreslaaet den
trukket haardere op ved at bygge i Højden, Pro
fessor Utzon-Frank har betegnet det som ønske
ligt at faa Industriforeningens Bygning erstattet
med et „rigtigt H u s “ og — i Forbindelse med
Forslaget om at gøre Pladsen mindre — skit
seret Muligheden af at opføre et „ikke for hojt
I lus“ paa den store Helle, iovrigt tænker man sig
vist for det meste, at det, der kan være Tale om
at gorc med Rammen, er, at de eksisterende Byg
ninger „barberes“ og harmoniseres. For nogle Aar
siden foreslog en Stenhuggermester at iklæde dem
grønlandsk Marmor.
I Tilknytning til de omtalte Betragtninger og
Forslag vedrørende Raadhuspladsens Form, Linjer
øg Indramning kan f. Eks. spørges:
Vilde det være en Fordel for Raadhuset, om
Pladsen blev gjo rt mindre? Kan Københavnerne
tænke sig denne Mulighed?
Vilde det være en Fordel for Pladsen at blive
forlænget mod Nord. Vilde det være heldigt med
I lenblik paa Raadhuset?
Er det vigtigt at faa Skævheden i Pladsens h der-
linjer rettet, helt eller i nogen G rad? Er det vigtigt
at faa Akseforholdet forbedret, f. Eks. ved Op
førelse af et bredere Hus paa Helmershus’ Plads?
Er det vigtigt at faa Rummet sluttet bedre?
Ilvis det er det, er det saa bedst at søge det op-
naaet ved indskrænkning af Gadebredder eller
ved Højbebyggelse? Hvilke Gadebredder kan man
af Hensyn til Pladsvirkningen særlig ønske ind
skrænket?
11vis man, uden at ændre Pladsens 1'orm eller
Gadebredderne, ændrer selve Randbebyggelsen,
kan der saa være vundet nok derved m. I l . t . Ho
vedforholdene?
Kan Hojbebyggelse gaa an af 1lensyn til Raad
huset?
Skal man, enten man bevarer og ændrer eller
nedriver og bygger fra nyt, tilstræbe Ensartethed
i Udformning og Udstyr eller tillade rigt Spille
rum for individuel Udformning?
Skulde der kunne opnaas Fordele veti i Stedet
for at styrke Rammen tværtimod at opløse eller
bryde den, f. Eks. aabne foruden mod Nord, som
allerede nævnt, ogsaa mod Tivoli?
Er Ændringer af Randbebyggelsen noget, som
af Hensyn til de med en eventuel Regulering for
bundne Udgifter eller Besværligheder maa vente
paa lejlighedsvis privat Initiativ?
Indtrykket af en Plads er foruden af de hidtil
nævnte Hovedfaktorer ogsaa afhængigt af, hvad
der findes inden for Rammen.
Fin Plads, og navnlig en befærdet Plads som
Raadhuspladsen, maa nødvendigvis have noget
In
ventar,
og det bør naturligvis ikke mispryde, tvæ rt
imod saa vidt muligt pryde Pladsen, dog kan man
roligt gaa ud fra, at hvis en Plads paa Forhaand
er umulig eller ringe som Følge af noget, der har
med Hovedfaktorerne, Størrelse, Linjer og Ramme,
at gøre, saa kan man ikke ophæve tlette ved I Ijælp
af Inventaret.
En Del af Inventaret paa Raadhuspladsen er
blevet kritiseret som misprydende. Værst er det
ganske vist gaaet ud over Trafikmestervagtcn og
de to Nodtørftsskure, som nu snart ventes fjernet,
men der er ogsaa klaget over andet: Salgsboderne
findes stygge, klodsede og uheldigt anbragte, de
gør Billedet af den store Helle forvirret og uor
dentligt, og Udsynet fra Hellen — til Raadhuset
f. Eks. — ødelægges baade af Boderne og af
Kiosker og Plakatsøjler. Ogsaa Cykleparkeringen
paa den store Helle har man kritiseret som væ
rende af en uordentlig og grim Virkning.
Kritiken af Inventaret har af og til kunnet fore
komme lidt voldsom i sine Udtryk — maaske i
nogen Grad fordi det er saa nemt at bruge ned
sættende Ord om Skure og lignende — og det er
11