210 / 286
D e t t e N u m m e r e r u d s e n d t d e n 3. M a r t s 1941.
FORENINGENS KONTOR er St. K annikestræ de 13, K, aabent Kl. 9—10, Telefon Byen 7162. Sekretærens T elefon er Palæ 7379.
REDAKTION :
Ejvind Draiby.
REDAKTIONSUDVALG:
Hj. Hess-Petersen, Stefan Hetsch, Rolf Schroeder.
8
V o r Frelsers K irk e set fra V o ld e n ved Am agerbrogade.
E fter Istandsæ ttelsen.
anlæg langs hele landsiden, med bojc volde og
dybe, men forholdsvis smalle grave, har det været
muligt i det store og hele at bibeholde de op
rindelig fortifikatoriske linjer, fordi det her drejer
sig om en by, hvis areal ikke er meget storre end
selve fæstningsarealet, og hvor slidet derfor ikke
er af væsentlig betydning. Helt anderledes stil
lede sagen sig på Christianshavn. — Voldenes
miserable tilstand her viste bedst, hvor umuligt
det vilde være at gennemføre et lignende princip
under disse forhold, ikke alene fordi der var t r a
dition for, at her var alt tilladt, men endnu mere,
fordi voldene her er væsentlig lavere, og menne
skenes, særlig børnenes, antal betydelig større.
Nationalmuseets davæ rende direktør, dr. phil.
M. Mackeprang
lod derfor også hurtigt ved et
besøg på åstedet de indvendinger, der fra mu
seets side var fremsat overfor komiteen, falde og
indrommede det umulige i at genfremstille hele det
CU*n ral Torsaml i bigen .
D e n a a r lig e
31. M a r t s Kl. 20 i N a t i o n a l m u s e e t s Fc
system af enkeltheder, der ka rak te rise re r et fæst
ningsanlæg fra baroktiden, med noget håb om
at kunne holde dem i hævd, når der skulde være
uhind ret adgang for alle. Det blev således anset
for nødvendigt at trækk e hegn langs skrænternes
overside, og på steder, hvor stigningsforholdene
tillod det, at lægge ramper ned på voldens yder
side, hvad næppe nogen fæstningsbygger har følt
sig opfordret til, men en nødvendighed nu, for at
undgå en for g ræsvæksten ødelæggende forcering
af skrænterne.
Der er blevet sagt og siges af og til endnu
meget ondt om „dem, der rev voldene ned" for
ca. 80 ar siden, men er det ikke med urette r* Den
ringvej af boulevarder, byen der kom i besiddelse
af, har dog vist sig at være et betydeligt gode,
blandt andet for ordningen af jernbanevæsnet, og
den kunde ikke godt være lagt andre steder end
netop der, hvor volden blev sløjfet. Og når man
anker over, at de parker, der fremstilledes langs
boulevarden, blev anlagt i landskabelig stil, så
må der for det første til land skab sga rtne r Flindts
undskyldning siges, at ingen den gang, heller ikke
andre steder i Europa, fulgte and re principer, men
de rnæst også, at en bevaring af fæstningskarak
teren af de stumper voldgrave, der tilfaldt hver
af parkerne, vistnok ikke vilde have ført til et nær
så smukt resultat som det, han og anlægsgartner
Hoeg
-1
lansen opnåede ved deres landskabsgart
neriske fremgangsmåde.
På de christianshavnske volde vilde den land
skabelige stil derimod ikke have været anvendelig;
for her drejede det sig om en hel række bastioner,
der ligger som et halssmykke i en yndefuld bue
føjet sammen led i led. A t udslette den karakter
vilde selv en fjern eftertid, hvor den landskabe
lige havestil nok igen kommer på mode, ikke have
kunnet tilgive.
Det forekommer mig, at byen skylder afdøde
grosserer
Christian IIolm
en varm tak for det ini
tiativ, han den gang tog, og for den udholdenhed,
hvormed han trod s alt fik sin tanke gennemført.
Hvem ved, om der uden ham ikke havde ligget
gader og huse der, hvor voldens træer og grønne
sk ræn te r nu spejler sig i vandfladen.
E. Erstad-Jørgensen.
G e n e r a l f o r s a m l i n g a f h o l d e s M a n d a g d e n
'e d r a g s s a l , I n d g a n g N y V e s t e r g a d e 10.
1