207 / 286
Af Havearkitekt E. ErstackJørgensen.
D
ut ur iar ut kvart århundrude sidun, istandsæt-
tulsun af Christianshavns volde hluv på
begyndt. „Er dut virkelig så længe siden“, vil en
og anden nok tænke, men endnu flere vil vistnok
undre sig over, at volden ikke altid har set ud,
som den gor nu, og det vil måske derfor ikke
være upåkrævet her i „
Forskønnelsen
“ at minde
om det store arbejde til byens forskønnelse, som
den gang blev udfort på initiativ af
Foreningen
til Hovedstadens Forskønnelse
af grosserer
Chri
stian Holm,
der i tre perioder på tilsammen 13 år
var formand i foreningen.
Af de efter tidens forhold betydelige fæstnings
værker, dur under Christian IV og Fredrik IIl
anlagdes til hovedstadens forsvar, ligger alene
Kastellet mcd Smedelinjen tilbage vest og nord
for havnen, medens hele fæstningsanlæget fra
Kastellet i en bue udenom den gamle bys vestside
til Sondre havn ikke længere findes i sin oprinde
lige form, men dog er bevaret dels som frilufts
bælte i form af parker: (jstre Anlæg, Botanisk
Have, Ørstedsparken og Tivoli, og dels som
boulevardlinje med dens træer og mindre blom-
sturanlæg.
Tivoli blev anlagt
1842— 13, Ørstedsparken
1869, Botanisk Have og Østre Anlæg 1871—74.
Anderledes med voldene om Christianshavn, tler
for hovedvoldens vedkommende er bevaret indtil
vor tid ligufra Langebro til den nordlige ende af
Orlogsværftet. På strækningen fra Langebro til
Amagerbrogade er dog udenværkerne omdannet
til Amager Boulevard og et smalt græsbælte langs
vandet, men iovrigt ligger hele fæstningsanlæget
intakt i den oprindelige form med sine
12
bastio
ner, sine raveliner, redaner og lynetter, sådan som
Frederik III og Niels Rosenkrands i året 1667
videreudviklede Christian IV' lille befæstnings
anlæg omkring selve Christianshavn, og sådan
d
«vm-a
S
6
HANENS
UJUJNLANl)
tfSENSTEN-
•'.vø's:-'-.v'
maqer
Plan af Kobenhavn og Christianshavn i Christian V Tid (Carl Bruun: Kjobenhavn)
5