212 / 286
R aadhuspladsen 1941.
En Egenskab hos Pladsen, som intet har med
dens Ka rakter som Plads eller Rum at gore, be
tragtes af mange som dens vigtigste og tilmed
bedste Ka rak tertræk . Der er endog dem, der vur
derer denne Egenskab som en Dyd saa stor, at de
for dens Skyld næsten tilgiver alle Udyder. Det
drejer sig om den Omstændighed, at det er en
meget
levende Plads.
Mange har i T idens Lob
givet U d tr y k for Glæde over det „stærkt pulse
rende Liv“, Menneskemylderet, Cyklehæren, de
mange Biler og Sporvogne ete., hvilket altsammen,
siges der, giver et — altsaa behageligt — Indtryk
af Storstad. Med Hen syn hertil er der næsten idel
T ilfredshed, dog ærgrer man sig over, at en Del
af Pladsen, Muslingeskallen, ikke er levende nok,
og onsker i det hele snarest Livet paa Pladsen
yderligere potenseret (herom og om Muslingeskal
len senere i andre Forbindelser). Men der er dog
ogsaa noget af det, som betinger dette Liv, og er
en Del af det, som af og til har voldt Knuder og
givet Anledning til Kritik, fordi der alligevel var
for meget af det:
den korende Trafik,
og selvom
der paa dette Punkt vistnok ikke har været Kla
ger efter den fulde Gennemforels af Trafikregu
leringen i 1931, som iovrigt var imødeset med
megen Skepsis og ogsaa straks ved Modtagelsen
blev betegnet som en komplet Fiasko, saa kan
der maaske alligevel være G rund til at sporge:
Er Trafikforholdene paa Pladsen og den Del af
Byens Trafikforhold, som spiller ind herpaa, o rd
net og, ogsaa med Henblik paa den fremtidige
10
Udvikling, tilrettelagt saa gunstigt for Pladsen og
Livet der som muligt og under andre Hensyn for
svarligt?
Det, der i første Række betinger en Plads’ Ka
rakter som Plads betragtet, er dens
Størrelse,
Lin jer
og
Indramning.
Raadhuspladsens Størrelse har man tilsyne
ladende i Almindelighed taget til Efterretning
uden at tænke paa, om der her kunde være noget
at bemærke. Ved enkelte Lejligheder har der dog
været anstillet Betragtninger derom, saaledes har
Professor U tzon -F rank fornylig udtalt, at Pladsen
er „for lille til at være en stor, monumental Plads,
for stor til at være en lille, intim P lad s“.
Han foreslog selv, ved samme Lejlighed, Plad
sen gjort mindre, idet han mente, at Raadhuset
isaafald maaske vilde kunne hævde sig bedre, end
det gør nu. Det kan ogsaa nævnes, at „Politiken ,
i 1912, beklagede, at Helmershus var blevet op
fort, og at Pladsen ikke var blevet holdt aaben
længere mod Nord.
Med Hensyn til Linjerne har det været beklaget,
dels at Pladsen er skæv, dels at en sig paatvin
gende Midtaksefornemmelse føles meget ubehage
lig, idet Aksen, som mærkes udgaaende fra Raad-
husets Midte, preller af paa et af Helmershus
H jørner, hvis man da ikke skal tænke sig den
knækket om trent midt paa Pladsen.
Forslag særlig tilsigtende at afhjælpe disse For
hold har vistnok ikke væ ret fremført.