kede enkeltheder og kastede et klart Lys over
de manae muligheder, det pågældende terræn
frembyder.
Denne plan blev indgående og yderst velvilligt
droftet i dagspressen og hjalp i høj grad til at
stimulere kravet om voldens bevarelse.
hor nu at smede medens jernet var varmt, be
sluttede foreningens bestyrelse at soge en mindre
del af volden reguleret for derved at godtgøre, at
der virkelig her var et taknemmeligt materiale at
arbejde med.
Foreningens egne midler var ikke store, og da
man hverken kunde vente, at stat eller kommune
vilde bekoste a rbejdets udførelse, besluttedes det
at iværk sæ tte en offentlig indsamling, hvor man i
særlig grad mente at kunne regne med det chri-
stianshavnske borgerskabs støtte. Med dette for
øje dannedes Voldkomiteen, hvori to af forenin
gens bestyrelse, formanden, slotsarkitekt
Thor
vald Jørgensen
og grosserer
Christian Holm
fik
sæde, af foreningens rådgivende udvalg medtoges
havearkitekt
E. Erstad-J orgensen,
papirhandler
A. Levison
og apotheker I
T i d or Pedersen,
end
videre de to folketingsmænd, toldinspektør
Ivar
Berendsen
og mollermester
CJhr. Hansen, og
som
repræsentanter for det Christianshavnske borger
skab: eta tsråd
Martin Dessau,
politiassistent C.
Hald,
grosserer
Harald Heering,
overretssagfører
Axel E. Lemm ing
og direktør, dr. med.
Thorvald
Madsen
samt de ovennævnte forfattere til planen,
afdelingsingeniør O.
K. Nobel
og arkitekt
Holger
Rasmussen.
Senere supplerede komiteen sig med
følgende herrer: generalkonsul
P. Nørgaard
(se
nere udtrådt), oberstløjtnan t
E.
./.
C. Rambusch
(senere udtrådt), kammerherre
A. de Richelieu
og
medl. af Folketinget, fh. minister
Th. Stauning.
Christian Holm
var selvskreven som formand.
Indsamlingen sattes straks efter det første møde
(den 19’ Maj 1915) i gang, og kort efter rådede
komiteen over så mange penge, at den, efter forud
indhentet tilladelse hos krigsministeriet, kunde
begynde istandsættelsen af strækningen fra Ama
gerbrogade til Lille Mølle, og efter ny tilladelse
umiddelbart fortsætte indtil hegnet ind til ride
banen ved Baadsmandsstrædes kaserne. Den 12'
Juli 191b åbnedes dette voldstykke i reguleret
stand for offentligheden.
Verdenskrigen var i fuld gang, og store penge
gled gennem mange hænder til held for den første
indsamling, men snart efter voksede arbejdsløs
heden foruroligende, samtidig med at arbejdsløn
ningerne søgte at holde nogenlunde trit med de
stigende varepriser. Det allerede udførte regule
ringsarbejde var derfor gennemfort forholdsvis
billigt, og hvis komiteen havde forudset de van
skeligheder, den, og ganske særlig
Christian
Holm,
vilde komme ud for, vilde man vel nok
have ladet det være godt med denne første prøve,
selv om formanden var aldrig så opsat på at gen
nemføre sin plan: Volden indtil Langebro.
Men hvem var forudseende i 1916?
Det var lykkedes
Christian Holm
at få istand
sættelsens betydning slået fast i den almindelige
bevidsthed, og såvel statens som kommunens til-
lidsmænd viste stor interesse for en fortsættelse
af reguleringen, der jo gav arbejde til mange hæn
der, som ellers vilde være ledige. lindnu den gang
var det ikke altfor vanskeligt at få frivillige bidrag
ind, og i efteråret 1917 tog man fat på strækn in
gen fra Amagerbrogade til Skydeskolen, der af-
levercdes færdig den 29. Oktober 1918.
Mange og ret pinlige var de forhandlinger, der
fortes mundtlig og skriftlig mellem komiteen, Fi-
nansminsteriet, der havde fået Volden overdraget
af Krigsministeriet og senere afhændede arealet
til Kommunalbestyrelsen, og denne sidste, men i
1926 lykkedes det tilsidst at tilvejebringe en for
alle parter tilfredstillende ordning, hvor Kommu
nalbestyrelsen supplerede de 68.703 kr., der ialt
var indkommet ved private bidrag, med 63.500 kr.
hvorefter denne selv fuldførte arbejdet ved efter
de foreliggende planer at regulere strækningen fra
Skydeskolen til Langebro.
Når et nedlagt fæstningsværk som det, der her
var tåle om, ikke skal sløjfes, men bevares til
gavn og glæde for byens befolkning, kan det gøres
på forskellig måde alt efter forholdene. I Frede
ricia, der som bekendt har bevaret et fæstnings-
bangs C hristianshavns Voldgadc. Den fortram pede Jord med
T ræ ernes blottede Rødder. (Foto 1920).