Previous Page  209 / 286 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 209 / 286 Next Page
Page Background

kede enkeltheder og kastede et klart Lys over

de manae muligheder, det pågældende terræn

frembyder.

Denne plan blev indgående og yderst velvilligt

droftet i dagspressen og hjalp i høj grad til at

stimulere kravet om voldens bevarelse.

hor nu at smede medens jernet var varmt, be­

sluttede foreningens bestyrelse at soge en mindre

del af volden reguleret for derved at godtgøre, at

der virkelig her var et taknemmeligt materiale at

arbejde med.

Foreningens egne midler var ikke store, og da

man hverken kunde vente, at stat eller kommune

vilde bekoste a rbejdets udførelse, besluttedes det

at iværk sæ tte en offentlig indsamling, hvor man i

særlig grad mente at kunne regne med det chri-

stianshavnske borgerskabs støtte. Med dette for

øje dannedes Voldkomiteen, hvori to af forenin­

gens bestyrelse, formanden, slotsarkitekt

Thor­

vald Jørgensen

og grosserer

Christian Holm

fik

sæde, af foreningens rådgivende udvalg medtoges

havearkitekt

E. Erstad-J orgensen,

papirhandler

A. Levison

og apotheker I

T i d or Pedersen,

end­

videre de to folketingsmænd, toldinspektør

Ivar

Berendsen

og mollermester

CJhr. Hansen, og

som

repræsentanter for det Christianshavnske borger­

skab: eta tsråd

Martin Dessau,

politiassistent C.

Hald,

grosserer

Harald Heering,

overretssagfører

Axel E. Lemm ing

og direktør, dr. med.

Thorvald

Madsen

samt de ovennævnte forfattere til planen,

afdelingsingeniør O.

K. Nobel

og arkitekt

Holger

Rasmussen.

Senere supplerede komiteen sig med

følgende herrer: generalkonsul

P. Nørgaard

(se­

nere udtrådt), oberstløjtnan t

E.

./.

C. Rambusch

(senere udtrådt), kammerherre

A. de Richelieu

og

medl. af Folketinget, fh. minister

Th. Stauning.

Christian Holm

var selvskreven som formand.

Indsamlingen sattes straks efter det første møde

(den 19’ Maj 1915) i gang, og kort efter rådede

komiteen over så mange penge, at den, efter forud

indhentet tilladelse hos krigsministeriet, kunde

begynde istandsættelsen af strækningen fra Ama­

gerbrogade til Lille Mølle, og efter ny tilladelse

umiddelbart fortsætte indtil hegnet ind til ride­

banen ved Baadsmandsstrædes kaserne. Den 12'

Juli 191b åbnedes dette voldstykke i reguleret

stand for offentligheden.

Verdenskrigen var i fuld gang, og store penge

gled gennem mange hænder til held for den første

indsamling, men snart efter voksede arbejdsløs­

heden foruroligende, samtidig med at arbejdsløn­

ningerne søgte at holde nogenlunde trit med de

stigende varepriser. Det allerede udførte regule­

ringsarbejde var derfor gennemfort forholdsvis

billigt, og hvis komiteen havde forudset de van ­

skeligheder, den, og ganske særlig

Christian

Holm,

vilde komme ud for, vilde man vel nok

have ladet det være godt med denne første prøve,

selv om formanden var aldrig så opsat på at gen­

nemføre sin plan: Volden indtil Langebro.

Men hvem var forudseende i 1916?

Det var lykkedes

Christian Holm

at få istand­

sættelsens betydning slået fast i den almindelige

bevidsthed, og såvel statens som kommunens til-

lidsmænd viste stor interesse for en fortsættelse

af reguleringen, der jo gav arbejde til mange hæn­

der, som ellers vilde være ledige. lindnu den gang

var det ikke altfor vanskeligt at få frivillige bidrag

ind, og i efteråret 1917 tog man fat på strækn in ­

gen fra Amagerbrogade til Skydeskolen, der af-

levercdes færdig den 29. Oktober 1918.

Mange og ret pinlige var de forhandlinger, der

fortes mundtlig og skriftlig mellem komiteen, Fi-

nansminsteriet, der havde fået Volden overdraget

af Krigsministeriet og senere afhændede arealet

til Kommunalbestyrelsen, og denne sidste, men i

1926 lykkedes det tilsidst at tilvejebringe en for

alle parter tilfredstillende ordning, hvor Kommu­

nalbestyrelsen supplerede de 68.703 kr., der ialt

var indkommet ved private bidrag, med 63.500 kr.

hvorefter denne selv fuldførte arbejdet ved efter

de foreliggende planer at regulere strækningen fra

Skydeskolen til Langebro.

Når et nedlagt fæstningsværk som det, der her

var tåle om, ikke skal sløjfes, men bevares til

gavn og glæde for byens befolkning, kan det gøres

på forskellig måde alt efter forholdene. I Frede­

ricia, der som bekendt har bevaret et fæstnings-

bangs C hristianshavns Voldgadc. Den fortram pede Jord med

T ræ ernes blottede Rødder. (Foto 1920).