206 / 286
er væsentlig Begrundelse derfor i I lensynet til
Solretningen, skulde G runde med mindre regu
lær Form ikke medfore afgoren de L lem per. Selv
trekan tede Grunde kan bebygges smukt og hen
sigtsmæssigt, f. Eks. med en Vinkelbygning.
De hyg iej nisk e Forh old.
Et overbefolket, indelukket Kvarter trænger
forst og fremmest til bredere Gader, Pladser eller
Anlæg, der kan bringe Luft ind i Kvarteret.
En Gennemførelse af Sølvgade til Borgergade
og en Udvidelse af disse G ad e r og af Gothcrs-
gade til 20 Meter vil ikke give tilstrækkelig
Udluftning og af Hensyn til de fredede og mange
dyre
E j e n d o m m e
i Gøthersgade, vil det antage
lig være at fo retrække i Stedet at gennem
føre
e n P a r a l l e l a a r e a d
N y Østergade over Ny
Adel gade til Kongens Nytorv. Det vil være
m e g e t
ønskeligt,
a t d e r
midt inde i „det mørke
Fastland“ udlægges et stø rre Areal til Plads, An
læ g e l l e r f r i t l i g g e n d e
lavere offentlige Bygninger
og a t den brede Set. Annæplads b rydes igennem
til
B o r g e r g a d e ,
saaledes a t den friske Havluft
kan føres ind i Kvarteret. Men Pladsen bør ikke
fores saa v idt som til Rosenborg Have, da den
smukke gamle Bebyggelse mellem Go thersgadc
og Dronningens Tværgade derved vil blive ode
lagt. Medens Toldbodvejens Forlængelse til Sølv
gade vil faa Rosenborg Slot som Point de vue,
ligger Slottet ikke i Set. Annæplads’ Akse, og en
Plads som denne kan man af arkitektoniske
G runde ikke knække.
Kommunens Saneringsplan har ikke alene
Mangler set i Forhold til Kvarteret som Flelhed,
men ogsaa med Hen syn til Bebyggelsen af de
enkelte Grunde. En af de vigtigste Opgaver ved
en Sanering er at gennemføre en Regulering af
G rundenes Dybde, og det er særlig paak rævet her,
hvor der er et urimeligt Misforhold mellem Grund-
dybdeme, f. Fiks. ved Store Kongensgade og Bor
gergade. Dybe Grunde giver mange Bagbygninger,
og ringe G runddybde giver daarlig Lysafstand for
Forhuse med normal Dybde. Nogle Steder vil
den paa tænk te
6
-Etages Bebyggelse saaledes ikke
kunne faa den af Loven forlangte Lysafstand, saa
der maa dispenseres fra de hygiejniske Bestem
melser, og det var vel egentlig ikke Meningen
med Saneringen.
De arkitektoniske og æstetiske Hensyn.
Disse synes at være overset ved Udarbejdelsen
af Kommunens Salgsplan. I det foregaaende er
4
nogle af Sporgsmaalene berørt. 1ler skal kun
nævnes, at Kvarteret bor oplives af Synet af
Marmorkirken, hvorfor Frederiksgade bor for
længes til Borgergade. Ved at forlænge Gaden
helt til Rigensgade, veti at udvide Gaden til en
stor Plads dg ved at fritlægge Kirken, vil den
blot tabe i Monumen talitet og Størrelse. Ved
Placering af anseelige offentlige Bygninger paa
rette Sted i Kvarteret og ved at sammensmelte
det saa meget som muligt med det smukke Bred
gade-Kvarter vil dets Kvalitetsværdi hæves.
De økonom isk e Hensyn.
N a a r den stø rst mulige Økonomi skal vare
tages, maa man soge at opnaa saa stor en G rund
værdistigning som mulig ved Forbedring af Kvar
terets Niveau og ved at gennemføre nye Færd
selsgader, der kan øge Forretningsmulighederne.
I Kommunens Plan synes der intet Hensyn at
være taget hertil, idet Sølvgadclinien stadig en
der blindt i Stedet for at blive fort videre til
Amager, hvorved den indre By samtidig vilde
blive skaanet for Nedrivn ing af trafikale Grunde.
Efter Sigende har Kommunen udbud t alle G run
dene til samme Normalpris, hvad der fra et for
retningsmæssigt Synspunkt synes uforstaaeligt,
naar man ved, at G rundp rise r ofte varierer kolos
salt indenfor ganske korte Afstande. Øg ved man
det ikke, kan man kon sta te re det ved at kaste et
Blik paa de officielle G rundvæ rd iko rt.
Resumé.
I trafikal, hygiejnisk, arkitektonisk og økono
misk Henseende synes Kommunens Plan uheldig.
Det havde været en stor Fejl at gennemføre den
i Hemmelighed, og A rgumentet at det haster, og
at der ikke er Tid til nu at udfo rme en byplan
mæssig Løsning, kan kun tjen e til at paavise, at
man har forsømt i T ide at lave en Byplan, eller
ialtfald at klare saa meget af Planen, som ved
rører Bo rgergadekvarteret eller influerer paa dets
Udformning.
Udarbejdelsen af en Byplan, hvori der tages
Hensyn til alle vigtige Faktorer, bor derfor nu
fremmes mest muligt, saaledes at alle de enkelte
Problemer, der fremkommer, kan undero rdnes og
behandles med Henblik paa den samlede Plan.
17. 2. 1941.
f i s c her.