S_Forskønnelsen

Det kan nævnes, at Stadsarkitekten veti Regule

ringen af T rafikforholdene i 1931 forst foreslog at

beplante den store I leile med to Rækker klippede

Linde omkring et Areal, hvor Blomstertorvet, som

blev foreslaaet ved samme Lejlighed, skulde have

været. Tanken var blandt andet at tage Konse

kvensen af og netop understrege et Forhold, som

næppe er til at komme helt udenom, og som

sædvanlig opfattes som en Skavank, nemlig at

Pladsen - af Korehanen mellem Frederiksberg-

gade og Ve sterb rogade — er delt i to Dele af for

skellig Karakter, den forholdsvis stille Raadhus-

side og den af Trafikgader omgivne store I Ielle.

Man foretrak dog den Form for Beplantning, som

nu findes, og som ogsaa blev foreslaaet af Stads

arkitekten, fordi man onskede at bevare Karakte

ren af samlet Plads. Men det sidste Forslag inde

holdt en lille, men nok ikke helt betydningslos De

talje, som blev udeladt ved Udforelsen, maaskc

fordi man befrygtede, at den vilde svække Karak

teren af samlet Plads: et Par Trægrupper i Næ r

heden af Korebanen mellem Frederiksberggade og

Vesterbrogade, som maaske kunde have givet

Billedet af Raadhuset, set fra I (ellen, en Charme

og Dybde, som nu mangler.

Med I lensyn til Beplantning kan tolgende

Sporgmaal være nærliggende:

Skal man prove at opnaa en Virkning ved Hjælp

af flere T ræe r ude paa Pladsen? Eventuelt en vir

kelig kraftig Virkning med store T ræer?

Skal man ikke, især hvis væsentlig Forbedring

med I lensyn til Form og Ramme ikke opnaas, give

Pladsen alt, hvad den som stæ rk t befærdet By

plads kan bære af Beplantning, for at Manglerne

dog kan mildnes og Pladsen blive saa venlig som

muligt.

Med

Kun stvæ rker

burde Platisen efter manges

Opfattelse være noget bedre forsynet. Man vil

gerne smykke den med Springbrønde e. 1. og

Øgsaa gerne benytte dens Betydning og centrale

Beliggenhed til ved Opstilling af et Monument for

cn særlig fremragende og fortjenstfuld Mand at

give ham den Ære, der tilkommer ham for hans

Indsats, og samtidig fastslaa den Ære, der tilkom

mer Nationen eller Byen for at have fostret ham,

og endelig har der ogsaa været fremsat Forslag om

at forsøge at hæve Pladsen op i et højere Plan

ved at gore den til Bærer af et helt storslaaet

Monumentanlæg med Væ rker af flere Kunstnere.

I denne Forbindelse kan sporges:

Hvis Pladsen iovrigt ikke ændres væsentligt,

kan den saa reddes ved Hjælp af et storslaaet

Monumentanlæg, og kan den bære et saadant

Anlæg?

Og med Hensyn til de mindre storslaaede Mu

ligheder; skal man ikke vente lidt og se? Skulde

det ikke kunne tænkes, at der, veti Hjælp af en

kelte Kunstværker, eventuelt samarbejdet med

Beplantning, kan fremkomme et Resultat, som

baade kan kaste et forsonende Skær over en util

fredsstillende foreløbig Tilstand og indgaa smukt

i en bedre endelig Helhed?

Et Forhold, som synes at have vakt Misfornøjelse,

saalænge Pladsen har bestaaet, og om hvis Rime

lighed selv dets Skaber, Martin Nyrop, skal have

tvivlet, er, at Pladsen nærmest Raadhuset,

Mu s

lingeskallen,

er hul. Det omtales almindeligt som

besværligt, grimt og medvirkende til, at denne Del

af Pladsen er forholdsvis død. Det er blevet an

ført, at Muslingeskallen tager Fodfæstet fra Raad

huset, men dog ogsaa, at den bidrager til at gore

Raadhuset anseligt. Borgmester P. J. Pedersen har

engang sagt, at han havde stor Lyst til at ændre

Forholdet, men manglede tlet fornødne Mod.

Her kan f. Eks. sporges:

Er Muslingeskallen til Gavn eller Skade for V irk

ningen af Raadhuset? Har den oversete eller for

lidt paaagtede Fordele? Vil Opfyldning af den med

føre, at der bliver „Balance“ i Livet paa Raadhus-

pladsen? Hvis ikke, skal man saa hellere bevare

den, som den er?

Kan man ikke faa Stemningen opklaret saa vidt,

at man kan se, om der er noget at være bange for?

Naar man skal overveje, hvad der er at gore ved

Raadhuspladsen, kan man naturligvis ikke nøjes

med at behandle dens Problemer stykkevis ud fra

sin Opfattelse paa de enkelte Omraader, man maa

tillige vurdere dem i Forhold til hinanden utl fra

sin Sans for og Forstaaelse af, hvad der er væsent

ligt, rimeligt og gennemførligt, eventuelt herunder

tilpasse de forskellige Krav efter hinanden. Forst

ved denne sammenfattende Bedømmelse, og saa

iovrigt naturligvis ved at tage Fantasien, sin egen

eller andres, til Hjælp, kan man finde ud af, hvil

ken Slags Løsning man vil hælde til, om det vil

være noget i Retning af Kejserens nye Klæder (med

behagelig eller ubehagelig Overraskelse), Colum

bus’ Æg, Augias’ Stald eller den gordiske Knude.

Curt Bie.

1 3