216 / 286
O m k r i n g ' e t l l a r y r e t l i e t a a r i i .
Af Landsretssagforer Hj. Hess^Petersen.
F
or nylig fremkom i Dagspressen et Projekt om
Opførelse af et Margrethe-Taarn som et N o r
dens Vartegn. T a a rn e t skulde opforcs efter cn
efterladt Tegning af Grundtvigskirkens Bygmester,
afdøde A rk itek t P. V. Jensen Klint og efter en
Skitse, der findes afbildet over denne Artikel; det
er p ro jek te re t c. 50 m højt og tænkt opfort i Dy re
haven, eventuelt i Søndermarken. Planen har bl. a.
været forelagt for den samlede Hovedstadspresse
paa et Møde, og der er sta rte t en Indsamling til
Tilvejebringelse af de til dens Udførelse nødven
dige Midler; første Bidrag, Kr. 5000, er allerede
tegnet! Det kan vel saaledes fastslaas, at det ikke
drejer sig om blot løse Tanker, men at man staar
overfor noget, der faretruende nærmer sig Reali
teter. N a a r jeg siger faretruende, er dermed min
egen Indstilling til Projektet givet; jeg finder det
meget uheldigt og vilde betragte det som noget
af en Ulykke, om det skulde blive gennemfort, og
derfor ønsker jeg offentligt at opponere mod det,
idet jeg opstiller folgende Hovedpunkter:
1 4
1. Hvad er det for en mærkelig Trang, vi Danske
har til at ville bygge Ta a rn e ? Som Paddehatte
gror de frem: Odinstaarn, Rollotaarn, Sjølunds-
taarn, H immelbjcrgtaarn og E jer Baunehoj-Taarn.
Vil vi gore os selv højere derved eller er det Ny s
gerrigheden, der driver Væ r k e t? Den sidste til
fredsstilles langt mere effektivt fra en Flyve
maskine, og mcd Hensyn til det første, vil vist
ikke selv ti T aarne gore det; tværtimod, de vil
blot yderligere understrege vort Lands manglende
P roportioner i Hø jden — som for ovrigt slet ikke
er noget minus, naar man da tager Sensations-
Brillerne af. „Ved Jorden at blive, det passer os
b ed st“ er paa samme Tid en Kæmpe-Floskel og
en dyb Sandhed.
2. Hvad er det, man vil rejse et Monument for?
Kalmar-Unionen, som forenede Skandinavien un
der een Krone. Hvor længe varede den, og var
den lige saa stor og velset en Begivenhed set med
norske og svenske Ø jne som med danske? Er
den med andre O rd rigtigt tænk t som et Symbol
for den fælles nordiske Tanke; den, der — lyrisk
— dukker frem i Betegnelsen „Brødrefolkene ,