222 / 286
I
< 1
r y d d c h c s k r i s c i i
A f Billedhugger, Greve
V
ender man efter et Ophold i Stockholm tilbage
til Kobenhavn, foler man sig gærne i de forste
Dage noget indeklemt her i Byen; der er noget, man
savner, og dette noget er det friske Pust fra Soen,
det frie Udblik, som Stockholm overalt byder
paa. Der er Albuerum i den svenske Hovedstad,
hvor som helst man naar til Vejs Ende i en Gade,
aabner der sig vide Perspektiver, og Havet meb
der om sin Tilstedeværelse paa mange Maader:
Lugt af Tang og T jære, skrigende Søfugle, Skibs;
trafik, hvor fremmede Flag vækker Drømme om
fjærne Lande. Med Soen kommer Himlen ind i
Byen og et godt Kvantum Søluft, som styrker
Lungerne og ved Morgen og Aften faar de for;
skellige Bydele rund t om paa Skærene til at for;
tone sig, saa Stockholm bliver en Verden i Stedet
for en Provinsby.
I København er man sammenlignet hermed
muret inde, og Chancerne for at skabe en virkelig
Storby, der fornemmes ved sit Anlæg i Rummet,
sin Samhørighed med Omgivelserne, er forspildt.
Byen kommer ikke ud over den provinsielle
Hygge, som stemmer med det magelige, men og;
saa lidt smaatskaarne i Danskernes Karakter.
Indemuringen er sket gradvist gennem Aarhun;
d reder lige fra Absalons Tid og sandsynligvis
stadig under P rotest fra Borgerne, en Protest, som
man regnede for en ligesaa uskadelig og uafvende;
lig Lyd som Fugleskriget ved Stranden, og som
kun blev en munter Opsang til næste Indhug fra
Styrelsens Side. Endnu den Dag i Dag protcste;
res der og forelægges derefter straks nye Planer
til et andet F remstød for at faa fyldt Sand og
Brosten paa den sidste lille Stribe synligt Vand
i Byen.
Naturligvis kan Københavns Beliggenhed paa
flade Næ s og Øer ikke ganske sammenlignes med
Stockholms i en Skærgaard, og ej heller kan Sjæl;
land som Opland levere strømmende Vand i Lig;
hed med Udløbet fra Miilaren, men der har dog
været et friskt og smukt Mode mellem Sø og
Land her i gamle Dage, aabne Udsigter overalt
over et mange Gange bredere Havneløb til Smaa;
20
m o i l V a i u U d .
Eigil Knuth.
oer, som man forstod, horte med i Sceneriet. Man
kan ikke lade være med at tænke sig, at Pladsen
til Skibe og hele Byens Kapacitet som I landels;
centrum kunde have været ganske anderledes
storslaaet, hvis man i Stedet for konsekvent at
snævre alle Lob ind og fylde op havde uddybet
dem, som de var, og gravet Kanaler og Bassiner
ind
i Kysten, saadan som Christian den Fjerde og
hans nærmeste Efterfølgere gjorde. Nu tvinges
man til at bygge kunstige Kystlinjer i Form af
Moler og Pakhusgrunde
udefter
ved stadig flere
Opfyldninger af det Vand, der er tilbage. Det
var en Plads med usædvanlig gunstige Natur;
betingelser, der lokkede Byens forste Beboere til
Stedet, — i den tidlige Middelalder kunde dens
Storbylinjer anes, dens Navn blev slet og ret
Havn,
fordi den mere end and re Steder
var
en
Havn, og Absalon byggede sin Borg
ved
Havn,
men i vore Dage, da Storbybyggeriet stod for sin
Realisering, tog man til Byggegrunde for Beboelse
flere og flere af Havnearealerne i Stedet for at
bygge paa de store Oplande bagude i O st og Vest.
Man byggede
paa
Havn, kvalte Stedets Livsnerve
og savede omhyggeligt den Gren over, man selv
sad paa.
De forskellige Smaaøer — Slotsholmen, Garn;
melholm, Bremerholm — voksede sig allerede i
gammel Tid store, men det var med Bevaring af
et naturligt Ligevægtsforhold mellem V and og
Land, saaledes at Byen paa Hollænderen
van
W ic k s
kendte P ro spek t fra 1611 stadig ligger hav;
omspundet paa et Næ s og ventileret paa Kryds
og tværs af brede Farvande (de senere Kanaler),
hvorigennem Skibe kunde trænge ind og opnaa
Kontakt med de centrale Bydele. Gammel Strands
Gavlhuse ha r vel dannet et Søhandelskvarter den;
gang i Lighed med Ty skebryggen i Bergen. Chri;
stian den Fjerdes Opfyldning til Børsen og til
Christianshavn var nødvendig for med Datidens
tekniske H jælpemidler at skabe Landforbindelse
med Amager, og den sørgede stadig for et lige*
ligt Forhold mellem V and og Land: Den nu op;
fyldte Kanal i Slotsholmsgade, Tøjhushavnen,