S_Forskønnelsen

gets Nedlæggelse have været Planer om at kaste

Slotsholmskanalen mellem Ilolmens Bro og Storm*

broen til for at spare et nyt Bolværk, ja, der frem*

sattes endogsaa Planer om at rasere hele Holmen

og bebvgge den a la Ciammelholm. Saa pietetslose

er vi vel ikke i Dag, men de sidste Par Aar har

dog desværre set mange Projekter, der vilde frem*

ture med den københavnske \ andudryddelseskrig.

Den nve Knippelsbro tog en god Bid ai Kanalind;

lobet og berøvede os de lange Rækker Oste*,

Pære*, og Kartoffelskuder, som laa med deres

brogede Sejl ved Borsgaden og gav et Stykke By*

billede og en Kontakt med Søens Folk, vi holdt

af, fordi de viste os Søstaden København levende

endnu. Hvorfor kan de Skuder dog ikke komme

tilbage igen nu, da den lave Gade giver saa ud;

mærkede Betingelser for Handel u forstyrret af

Færdslen over Broen? Det vilde være dobbelt

kært som oplivende Moment foran den kedelige

G ran itram pc.

1 Fjor vilde man skære yderligere bort af Ka*

nalen ved Udfyldning til Fisketorv paa Havne;

gadesiden, og nu er det Kanalstykket foran Slot;

tet, man har forset sig paa med et Projekt, hvis

Begrundelse ikke er mindre tragikomisk end den

nævnte Begrundelse for P ro jek tet om at sløjfe

Kanalen helt. For det første er der Plads at tage

af paa selve den døde Del af Pladsen foran Slottet,

og for det andet — og det er langt væsentligere

—- burde man snart forstaa, at de fleste trafikale

Problemers Afhjælpning i København før eller

senere kræver een Ping gennemført: Sporvogne;

nes Afskaffelse og Erstatning af Omnibiler, der

ikke spærrer Færdslen, men glider smidigt ind i

den. De mange Sporvognslinjers Snoninger gen;

nem den gamle Bys snævre Gader er en Umulig;

hed i moderne Færdsel, og Slotsholmen bag dens

fire Broer som Krydsningspunkt for et U tal af

Hovedlinjer er Umulighedens Triumf.. Det første,

som Udviklingen efter Krigen vil kræve her;

hjemme, er Sporvognenes hele eller delvise Af;

losning af Omnibiler, og saa vil der være rigelig

Plads paa Slotsholmen baade uden at man fylder

op i Kanalen og uden at man flytter Frederik den

Syvende. I Rom skete Overgangen fra Sporvogne

til Biler paa en eneste Nat.

2 2

Foreningen til Hovedstaden s Forskønnelse

før nylig gjorde Indsigelse mød Opførelsen af den

p a a tænk te Lods* og 1lavnepolitistation paa nordre

Toldbod, som vilde forstæ rke dennes Indelukning

af Langeliniepromenaden, mødte man Gudskelov

stor Imødekommenhed og Forstaaelse hos Havne;

bestyrelsen, men under Forhandlingerne vmtedes

der fra anden Side om, at en saadan Protest var

Hysteri. Den skildrede Udvikling viser dog tyde;

ligt, hvordan Langelinie er det sidste lille Aande;

hul, hvorfra den nu millionstore Bys Indbyggere i

Fred og Ro kan opfriske halvglemte Minder om,

at København er beliggende ved Sundet. Lad dem,

der taler om Hysteri blot betænke, at Langelinie;

pavillonen er Københavns

eneste

Restauration ved

Vand e t — lyder det ikke utroligt — og at man

skal helt ud til Bellevue, før man finder den næste.

Var det p rojekterede Lodshus blevet opfort, kunde

man i

raad med 'Traditionerne have al Grund til

at frygte, at kommende Ilavnebestyrelser med

mindre Forstaaelse end den nuværende engang gav

sig til at forlænge nordre Toldbods Kaj med det

knugende G itte r hen foran Pavillonen. Lad øs i

Stedet haabe, man bliver saa tidsforstaaende, at

man fjærner dette Bur og indlemmer den brede

Mole i Anlægget, som slet ikke vilde blive for stort

eller smukt af den Grund. De tø Dampere, som

lægger til ved Kajen, maatte der nøk kunne skaffes

Plads til andetsteds.

Søm ved Lodsstationen saadan vil det ved

Spørgsmaalet om de 4 Meters Udfyldning i Slots;

holmskanalen foran Kirken se ud søm en Bagatel,

naar man kun re tte r Opmærksomheden paa den

cne, aktuelle Kendsgerning og ikke ser Sagen med

dens Perspektiver bagud og fremad i Tiden. Fire

Meter her og fire Meter der, — Kanalerne er meget

nær ved at være ufarbare øg umulige at navigere i

allerede; tilsidst har man kun et Par Rendestene

tilbage, og der kan saa komme det Bystyre, som

dækker de unyttige Rendestene til, uden at der

mere er Basis før at kunne protestere derimod.

Langeliniepa vil Ionen som Storbyen Københavns

eneste Spisested ved Sundet taler med svmbolsk

1ydelighed øm Tørlægningens Effektivitet øg Pro;

blemets Alvor. Udenlandske 'Purister, søm kom;

mer for at nyde Sommerferien i Byen ved Sundet

og beundre de lyse Nætter, hvad byder vi dem?

- et Logi paa Raadhuspladsen eller Vesterbros

Passage og en Aften i I ivoli, altsammen midt i

Asfaltmekanikken.

Ikke et eneste Hotel ejer Kcv

benhavn ved ]'andet

, skønt der ellers er Grunde

nok i 1lavnegade, ved Knippelsbro, Langebro øg i

Svanemøllebugten. Selv vor saa lovpriste og

skønne Amalienborg Plads med Kongens Residens

har vi lukket ude fra Søen med et Gitter. Var det

ikke en værdig Opgave nu at tage dette Gitter

bort, saa Amalienborganlæggct kunde knyttes til

Soen ved en smuk Trappe, hvor Lastbiler, Pakkas;

ser og Skrammel veg Pladsen for Kongeskibets na;

turlige Anlægssted.

Og da vi nu har vendt os fra Fortidens Fejl til

Fremtidens Drømme, saa skal jeg i Tilknytning til

denne amalienborgske Nyordning udtale endnu et

Onske, selvom det er et lille Sidespring fra I listo;

rien øm Vandudryddelsen. For at fuldende Aksen

fra den nye Tilgang til Pladsen fra Søen og op til

Marmorkirken ser jeg i Aanden den danske Stat

købe og nedrive de tø Beboelseshuse paa Frede;

riksgades Nordside og opføre to Kolonaderækker

mellem Amalienborgpalæernes Pavilloner øg tie to

Palæer i Bredgade, det „Bernstorffske“ og det

„Dehn’ske“. Først da vilde man have fuldendt

Værket, søm blev begyndt i Tider, da man endnu

forstod at lægge Byplan, og først da vilde man

have gjort sin Skyldighed overfor en af de skøn;

neste Pladser i Verden, der tillige bør kunne før;

nemmes, søm det, den nu er og har saa gode Be;

tingelser for at være: En søfarende Nations

Kongebolig.

Figil Knuth.

2 3