223 / 286
Kanalerne paa Christianshavn. Han anlagde og
udgravede Kanaler, hvor vi nu fylder dem op!
Bebyggelserne, der opstod de paagældende Steder:
Børsen, de
6
Sostre, Husene i Strandgade og
Overgaderne blev allesammen Bygninger, der
havde Relation til Handelslivet, Sejlladsen til de
fjærne Kolonier: Ostindien, Vestindien og senere
Færoerne, Island og Grønland.
De store Opfyldninger, som lukkede Byen
ude fra Soen og gjorde den til en Brostens* og
Asfaltorken, kom forst helt op til vore egne Dage,
da man dog skulde have kunnet forvente Forud;
seenhed, og da Tekniken ellers nok skulde have
kunnet stø tte den. Endnu i 1856 — som det ses
af det her gengivne Fugleperspektiv — er Grund;
trækkene i den oprindelige Naturplacering, Byen
paa Oer, bevaret. Netop dette Perspektiv peger
saa fristende hen paa en Tanke, der ofte melder
sig for den, der betragter et Københavnskort:
Havde det ikke været noksaa fremsynet og stor;
slaaet, om man i Stedet for at indsnævre og ud;
fylde den eene maritime Trafikaare, vi besidder,
havde etableret en ny ved at uddybe „Søerne“ og
sætte dem i Forbindelse med Havet mod Nord og
Syd (som det delvis var Tilfældet, da de indgik
i horsvarsanlægget under Københavns Belejring)?
Tænk, hvilken Balance i Byens Bebyggelse, Liv
og Trafik, det vilde have frembragt, hvilke rige
Muligheder i enhver Henseende. Som Frugten
deraf kunde man ogsaa have høstet store æste;
thiske Gevinster: Undgaaelse af Overbelastning
og Ødelæggelse af den gamle Bydel, som nu maa
bære al Foretagsomhed og Raseringslyst, og Af;
hjælpning af den Kedsommelighed og det Død;
vande, der præger Rosenvænget, Østerbros og
Nørrebros haabløse Sidegader, fordi Frihavnens
Spærregitter satte dem i Fængsel.
Frihavnen kom i Halvfemserne og afskar Kø;
benhavns naturlige Udsyn til Sundet mod Nord.
Man gjorde dengang Vrøvl over, at den laa saa
langt fra Byen, men den burde have ligget meget
længere øg vel et andet Sted. Den fik som sagt
ikke blot æstetiske Følger, men Trafikforhold
Øg Liv i Østerb ros gamle Strandkvarterer blev
for senere Slægter ødelagt. Alle de mange Gader,
som tidligere førte Befolkningen til Stranden, en;
der blindt, et af Byens friskeste Kvarterer fik
lutter Baggader. Ogsaa Langelinie mistede meget
af sin Skønhed og blev en kunstig Promenade,
hvor Frihavnen ved nordre Toldbod begyndte at
skyde sig frem med sit Fængselsgitter. Men Fri;
havnen tog dog Sigte paa Søfarten; mærkeligere
var de Opfyldninger, der i 1904 skete sydpaa ved
Ostsiden af den gamle „Kalvebod S trand“, hvor
der „indvandtes“ 570 Tdr. Land, som bebyggedes
ikke
med Fabriksanlæg eller Havnebygninger,
men med Beboelseshuse — det store aandsforladte
Kvarter bag Islands Brygge, hvis Gader bærer
stolte Saganavne. Der siges, at fremmede Søfolk
med Undren saa disse Beboelseshuse skyde frem
langs Kajerne, ligesom de vel tidligere havde
undret sig over lignende lidet sømæssige Frem;
toninger i Havnegade.
Vandarealerne var nu betydeligt formindskede
baade i Nørd og Syd, og samtidig havde man
gjort, hvad man kunde for at fylde Kanalerne op
i Byens Hjærtc. Tidligt — i 1749 — var Kanalerne
omkring Amalienborg i Bredgade, Toldbodgade
øg Set. Annæ Plads blevet sløjfet, men disse Ka;
naler havde ingen Forbindelse haft med Søen.
Værre var den Aktion, som fulgte i 1860;erne:
Først tilkastedes Holmens Kanal (Beg. af 1860),
et Stykke af Christian IV.s Stadsgrav, som førte
fra Børsen bagom Holmens Kirke forbi nuvæ;
rende Landmandsbank op til Kongens Nytorv
(Hallandsaas) og med Forlængelse i en anden
Kanal i Peder Skramsgade afgrænsede hele Brc;
mcrholm. 1866 sløjfedes Børskanalen i nuværende
Slotsholmsgade, øg de følgende Aar 1867—68 op;
fyldte man Tøjhushavnen mellem Tøjhusets øg
Proviantgaardens Længer, hvor nu Biblioteks;
haven er. Endnu eksisterer Gudskelov Nyhavn,
som Christian den Femte i Fortsættelse af Bedste;
faderens Storsyn lod Oberst Niels Rosenkrants
udskære 1671—73, og man kan glæde sig over at
se Skibe laste og losse ved dens Kajer tæt ind til
Byens Centrum.
Samtidig med Voldenes Fald kom Tilkastningen
af Stadsgraven i 1870;erne, saaledes at der af
disse Vandarealer kun er smaa Rudimenter til;
bage i Parkerne. Ifølge
Zachariaes
Tidsskrift „Før
og N u “ skal der samtidig med Befæstningsanlæg;
21