177 / 182
174
ordne dem i et overskueligt System. — Dette blev et for
nøjeligt Slid, som ikke oversteg mine Evner, og som til
med faldt godt i Traad med min Forberedelse til ud
videt Højskoleundervisning. Det gamle Sprog var jeg ret
godt inde i, og den Side af det oldnordiske Aandsliv,
som skulde fremdrages, havde i Forvejen min særlige
Interesse. Jeg fik Gavn af den Omhu og Orden, der kræ
vedes, og det faldt mig let at indordne Stoffet under
almindelige, klare Synspunkter. — Derimod erkendte jeg
snart, at den »kritiske Vurdering« maatte blive mangelfuld,
fordi jeg var altfor lidt kendt med det videnskabelige Arbejde
af nordiske og tyske Granskere paa dette Felt. — Værket
skred godt fremad, og da jeg naaede til Udarbejdelsen af
det vidtløftige Skrift, glædede jeg mig ved efter bedste
Evne at forme det i et klart Sprog paa saa rent Dansk som
muligt.
Det morede mig, a t mit første Skridt paa Forfatterbanen
i den voksne Alder gik i samme Retning som min Barndoms
bog om »Nordens Guder« fra 1870. Men der var i Mellem
tiden foregaaet en stor Omvæltning i mit Syn paa »den for
kristelige Religion i Norden«. Ved a t læse Sofus Bugges
kritiske Skrifter om de gamle Mythers Oprindelse var jeg
blevet klar over, a t den romantiske Anskuelse af Eddaerne
ikke var holdbar. Jeg saae ikke længer paa de norrøne
Kvad som hellige Bøger, der gav et paalideligt Billede af
vore Forfædres hedenske Gudetro. De maatte snarere opfat
tes som en fri Skjaldedigtning fra Hedenskabets sidste Tider,
mens den virkelige Religion hos de gamle Nordboer maatte
opspores ad andre Veje, gennem Levningerne af en langt
ældre folkelig Overlevering. Dette, som senere er blevet
anderledes grundig godtgjort af vore arkæologiske Viden-
skabsmænd og Folkemindeforskere, søgte jeg med mine
fattige Forudsætninger at fremhæve i min Afhandling.
Mit Manuskript, som ligger gemt i Universitetets Arkiv,