181 / 182
178
om Balder. Men det tog Glæden derved fra ham, og efter
faa Aars Forløb holdt han næsten op med sine mythologiske
Foredrag. — Jeg maatte trøste mig ved, at det dog i Virke
ligheden var hans indre Udvikling, som fra nu af førte ham
ind paa andre Emner, der svarede mere til den ny Tids
Tarv. Schrøder var i Grunden en større Realist end vi
Unge, og han stod den Gang med brændende Hu til a t føre
et Ord, der kunde avle Daad i Folkets daglige Liv. Men
mange af hans ældre Tilhørere saae med Vemod tilbage til
den Tid, da han især hjalp de Unge til »et stille, indadvendt
Liv i Tanke og Drøm«, oplyst ved de dybsindige nordiske
Oldsagn.
Med sin levende Sans for Muligheder fandt Schrøder, at
Jakob Knudsen og jeg havde klaret den første Prøve ret
godt, og det var med venlige Ord om Gensyn paa Vinter
skolen, han bød mig Farvel efter Lærermødets Slutning.
Det næste Par Maaneder tilbragte jeg hjemme i Birkerød,
hvor jeg fik min Prisafhandling gjort nogenlunde færdig. —
Dette sidste længere Ophold i mit Barndomshjem ligger i
Glans for mit Minde. Min Kæreste var fra Askov rejst til
Ringkøbing, hvor hun i de følgende Aar var sin Søster Annas
Medhjælper ved en privat Børneskole. Derved fik Længs
lerne stor Magt i mit Sind. Men de fløj ikke alene til Vest
jylland, de vendte sig ogsaa med underlig Styrke imod den
Barndoms- og Ungdomstid i Birkerød, som nu skulde af
sluttes. — Vejret var dejligt i det Efteraar. Jeg gik lange
ensomme Ture i Egnen, opsøgte alle de Mindesteder, som
jeg især elskede, og kom i betagende romantisk Stemning
derved. Det blev en Afsked med min første Ungdom, som
jeg ikke kunde have tænkt mig skønnere.
I syv Aar blev mine Forældre endnu boende i Birkerød
Præstegaard, og jeg besøgte dem tit til gensidig Glæde. Men
min Hu var nu saa stærkt vendt mod min Fremtidsgerning,,