178 / 182
175
har jeg ingensinde set, siden det blev indleveret. Men jeg er
overbevist om, at det er uden al videnskabelig Værdi. Der
imod blev Arbejdet ingenlunde værdiløst for mig selv. Jeg
fik et udstrakt Bekendtskab til den islandske Literatur og
fik min Pen øvet til Fremstilling af et sammenhængende
Emne. — Ved a t sysle saa meget med de gamle Skrifter
vandt jeg en Fortrolighed med Sagastilen, der kom mig til
gode som Sagafortæller, og jeg kan kun beklage, at jeg har
gjort saa sparsomt Brug af denne Færdighed i min Høj
skolegerning. Men indirekte har det dog sat nogen Frugt, da
det har hjulpet mig til at tale bedre Dansk til danske Men
nesker.
Imidlertid havde jeg stadig haft mine Tanker rettet paa
at blive Lærer paa Askov Højskole. Og hertil fik jeg en god
Haandsrækning af Jakob Knudsen, da jeg ikke turde hen
vende mig til selve Schrøder derom. — Jeg bad Knudsen
forebringe mit Ønske derom i en belejlig Stund, og naar jeg
nu læser de Breve, han sendte mig fra Askov i Foraaret
1882, forstaar jeg endnu bedre end dengang, hvilken virkelig
Vennetjeneste han viste mig ved at være Mellemmand i
denne Sag. — For mig var det en Glæde at tænke paa, hvor
ledes vi to kunde blive Lærere ved den samme Skole. Men
jeg oversaa, hvad han med sin større realistiske Sans havde
skarpt for Øje: a t vi praktisk talt kunde komme hinanden i
Vejen som Konkurrenter. Det var jo et Spørgsmaal, om
Askov Højskole under sine forholdsvis fattige Kaar kunde
skaffe os begge et skikkeligt Levebrød, især da vi var for
lovede og higede efter at blive gift saa snart som muligt. —
Jakob Knudsen udtrykte dette paa sin djærve Maade ved
at sige til mig: Det er vist sjældent, at en Bager, som lige
har faaet en lille Forretning i Gang, hjælper en anden Bager
til at nedsætte sig i samme Gade!
Desmere skylder jeg ham Tak for, at han alligevel ærlig
gjorde, hvad han kunde, for at fremme mit Ønske ved at