153 / 261
I N D E R H AVN E N
nen, som formelt traadte i K raft 1932, og i 1933 omdannedes
Selskabet til »Ejendomsselskabet Christiansholmsøen«.
I den i øvrigt nu brøstfældige Bygning
p a a
Sydsiden af
Øen ved Trangraven har Firmaet »Bockmann & Nielsen«
1 mange Aar, allerede fra »Christiansholms Fabrikker«s Tid,
le;et Værksteder for en mindre Maskinfabrik. Bolværket
langs Øens Sydside staar for en Ombygning.
B JØ R N S H O LM
G R Ø N L A N D S K E H A N D E L S , K R Ø Y E R S OG
W I L D E R S P L A D S E R
Det a f Christian IV anlagte Christianshavn var som be
kendt befæstet med Volde og Grave. Den nye Bydel strakte
sig mod Nord ud til Voldgraven, hvor senere W ilders Kanal
udgravedes. I 1735 fik Købmand Andreas B;ørn Bevilling
paa at opfylde en
0
paa Fladvandet mellem Christianshavn
og Christiansholm. Paa Øen, kaldet Bjørns Holm, anlagde
han et betydeligt Skibsværft og byggede samtidig Broen, W i l
ders Bro, fra Enden a f Strandgaden over til Øen. I 1748 solg
tes den nordligste Del a f Øen til »Det kgl. oktrojerede almin
delige Handelskompagni«, hvis Forretninger for en stor Del
blev drevet paa Island og Grønland. Pladsen deltes senere, og
den nordlige Del overgik i 1781 til Staten (Den kgl. grønland
ske og færøiske Handel), medens Resten, Krøyers Plads, solg
tes til Anvendelse for et Skibsværft. Den sydligste største Del
a f Øen afhændedes 1762 a f Andreas Bjørns Arvinger til
Mægler Carl W ilder og benyttedes i en længere Aarrække
til Skibsværft, indtil Pladsen senere for største Delen ud
lejedes til forskellige Virksomheder.
De paa Øens Vestside indskaarne
3
Bassiner er private
og tilhører Pladsernes Ejere, men dog kun som Vandarealer,
saaledes at en Opfyldning a f Bassinerne ikke kan ske uden
Tilladelse.