77 / 250
76
Thranes Halvbroder var til S te d e ; da han straks var be
redt til at smide dem ud af Beværtningen, medens Thrane
for det meste søgte at bilægge Striden, hvad der ikke altid
var saa let en Sag. Det værste var dog, at Spanierne stjal,
saa snart de kunde se Lejlighed dertil, ligesom det ogsaa
var Thrane og hans Hustru meget besværligt at forstaa
dem ; dog fik de ofte Hjælp af Madam Rau og hendes Datter
Koralie, samt af Rikke, saa at der for det meste paa de
Tider, Spanierne plejede at indfinde sig, i det mindste var
en af dem i Nærheden, ligesom Thrane begyndte at kunne
forstaa noget af det spanske Sprog, da det som oftest blev
ledsaget af Pantomime.
Da Thrane imidlertid en Dag var alene i Beværtningen,
medens hans Hustru et Øjeblik var gaaet oven paa, traadte
tre spanske Soldater ind, som hver forlangte et Krus 01.
Men da der i Øjeblikket kun stod to Kruse paa Disken, gik
Thrane ud i Køkenet for at hente et tredie og samtidig
kalde paa sin Kone. Dette Øjeblik benyttede den ene af
Soldaterne sig af til at snige sig inden for Skranken, hvor
han begyndte at stoppe til sig af Cigarer og Tobakspakker,
hvoraf han ogsaa rakte ud til sine to Kammerater. Da
Thrane nu kommer tilbage og ser, hvad Soldaten har for,
griber han denne i Nakken, idet han forsøger at slippe over
Disken, og giver ham nogle alvorlige Slag paa Siden af
Hovedet. Da de to andre Soldater ser den Behandling,
deres Kammerat faar, bliver de som rasende og kommer
deres Kammerat til Hjælp, idet de r a a b e r : „å cangré, å
carné,“ og nu begynder der en vældig Bataille. Da Thrane
ser, at de trækker deres Sabler, slipper han sit Tag i Tyven
og griber en Stol, hvormed han, idet han holder den ud
for sig med begge Hænder, søger at afparere de mod ham
rettede Sabelhug, idet han samtidig gør Fremstød med den
imod sine Angribere. Hans Hustru var straks ved Kampens