78 / 250
77
Begyndelse løbet over i Bagergaarden for at søge Hjælp i
den derværende Vagt, hvorfra hun ogsaa fik en Gefreider
til at følge med sig over; men denne tog sig det, der pas
serede, aldeles rolig og gik straks igen. Imidlertid traf det
sig saa heldigt, at Koralie netop befandt sig nede i Haven,
hvor hun straks ved at høre de høje spanske Raab og det
voldsomme Bulder inde hos Thrane, blev klar over, hvad
der foregik. Hun ilede da øjeblikkelig over Bagerstræde
for at hente Hjælp der, hvor Thranes Kone lige havde
v æ r e t ; her var den unge Pige imidlertid saa heldig at løbe
lige i Armene paa den unge franske Løjtnant, der havde
Kommandoen over Vagtmandskabet. Ved at høre den af
den unge, smukke Pige paa ulasteligt Fransk udtalte Bøn
om uopholdelig at komme Thrane til Hjælp, var Løjtnanten
straks villig til at følge med og kommanderede i det samme
to Soldater til at tage Gevæ r og ledsage sig. Disse sattes
nu i rask March af Løjtnanten, som selv gik i Spidsen; men
da denne March formodentlig har forekommet Koralie for
langsom, kommanderede hun „Løb", hvilken Befaling saa-
vel Løjtnanten som Sodaterne adlød.
Da Officeren, fulgt af Koralie og de to Soldater, traadte,^
ind i Værtshuset, og de med Thrane kæmpende Soldater
fik Øje paa deres foresatte og hørte ham kommandere
„Spær Døren med K o rs !“ blev de saa forfærdede, at den,
der befandt sig nærmest Køkkenet, styrtede ud i dette. Da
han her ingen Udgang kunde finde, sprang han op paa
Skorstenspladsen, hvor han væltede Gryder, Pander og
hvad andet der stod der, og kravlede op i Skorstenen. Da
Thrane netop i det Øjeblik, hans nærmeste Modstander fik
Øje paa Officeren, gjorde et Udfald med Stolen, ramte han
Soldaten i Hovedet, saa han segnede omkuld paa Gulvet,
hvor han blev liggende som død. Den tredie Soldat stod
aldeles stille, som om det her passerede slet ikke vedkom