83 / 250
82
sig og trykker sine Læber mod hendes i et langt og varmt
Kys og u d b r y d e r : „Lykkelige S tu n d ! som jeg paa en Gang
baade har frygtet og længtes efter; du har nu skænket
mig det dyrebareste, mit H jerte stræbte efter at eje. —
Din Kærlighed, den er jo min, ikke s a n d t? 1
Hun fæster sine milde blaa Øjne paa ham og h v is k e r :
— „Ja — den er din — aldrig skal nogen anden
ejemin
Kærlighed, den tilhører kun dig.“ —
„Tak for disse Ord, der lyder som himmelsk Musik for
mine Øren og er
en Balsam for mit Hjerte."
Da de endnu
en Stund havde fortsat Samtalen paa
denne Maade, blev de til sidst enige om at tage den for
nuftige Beslutning i Forening at gaa op til Koralies Pleje
moder og meddele hende, hvad Læseren allerede ved. Til
deres store Glæde havde hun ikke andet at indvende imod
den af dem sluttede Pagt, end at dens Ratihabition, grundet
saavel paa de nuværende Krigsforhold og Koralies Ungdom,
skulde udsæ ttes mindst et Par Aar, da hun i modsat Til
fælde ikke vilde give dem sit Samtykke. Da de straks var
villige til at modtage hendes Tilladelse til deres Forbindelse
paa de fremsatte Betingelser, kunde man Dagen derefter
allerede se Tegnet, hvormed Hymen mæ rker sine Ud-
kaarne, paa deres Ringfingre.
Det spanske Regiment, hvorved Poul dé F rees stod,
dirigeredes kort efter til Fyen, hvor mange af dets Soldater,
som mod deres Vilje var sendt herop til Norden fra deres
Hjemland, gjorde Oprør tilskyndede af deres Landsmænd
paa Sjælland. Begyndelsen skete i Roskilde, hvor en Ba-
taillon af det der liggende Regiment „Asturien" nægtede at
aflægge Eden til Napoleons Broder, Joseph, der havde be
steget Spaniens Trone, medens Regimentet „Barcelloner",
der laa paa Fyen, bemægtigede sig alle de ved Svendborg
liggende Fartøjer og gik med disse til Langeland, hvor Ba-