80 / 250
79
Koralie ogsaa mere og mere Behag i disse i det franske
Sprog førte Samtaler, som snart fra begge Sider blev mer
og mer hjertelige og fortrolige. Straks efter Overfaldet i
Værtshuset havde „dé F re es“ haft Lejlighed til at tale med
Koralies Moder, for hvem han havde udtalt sin Glæde over,
at det ved hendes Datters resolute og kække Optræden var
lykkedes ham at befri Thrane af den farlige Situation.
Læseren vil vist efter at have læst ovenstaaende være
kommen til at nære den samme Formodning som Madam
Thrane, at disse hyppige og fortrolige Samtaler imellem den
franske Officer og Koralie var fremkaldt af Kærligheds
guden, som med sin varmende Glød tænder Kærligheds
flammer i Menneskets Hjerte, saa at det fuldstændig bliver
prisgivet hans Vilje, hvad enten Kærligheden bringer Lykke
eller Sorg. Nedenstaaende erotiske Digt udvikler dette
n æ rm e r e :
E lskov ! din Lyst og fortryllende Glæder
Skænker du os med din gavmilde Haand,
Om du vort Øje med Taarer end væder,
Vil vi dog føle os fro i dit Baand.
Ja, om din Lænke end volder os Smerte,
Takke vi dog for dens lutrende Glød,
Den kan i Salighed trylle vort Hjerte,
Selv om Forsagelse her den os bød.
Elskov! din Ild og din himmelske Varme
Kvæger vort Hjerte i Modgang og Sorg,
Omslynget blidt af den elskedes Arme,
Stærk vi os føler, som klippefast Borg.
Øje mod Øje som Stjernerne tindre,
Blussende Kinder dens Flamme os gav,
Sommere faar vi for Modgangens Vintre,
Blot ved en Gnist fra dit lysende Hav.