79 / 250
ham, og stak ganske rolig sin Sabel i Skeden. Hvad den
paa Gulvet liggende Soldat angaar, da viste det sig senere,
at det Saar, han havde faaet af Stolen, heldigvis ikke var
af nogen særlig Betydning. Som Slutning paa denne Episode
skal her kun tilføjes, at naar Soldaterne fik Ordre til at
spæ rre Døren ved at holde deres Gevæ re r i en Korsstilling,
betød det Døden for dem, der saaledes blev indespærrede,
saafremt de vilde bryde ud.
Thrane havde, som heldigt var, under Kampen kun
faaet nogle faa Skrammer, som nærmest var fremkomne
ved Stød af den Stol, hvormed han søgte at værge sig, idet
den blev stødt tilbage mod ham s e lv ; dog blødte hans ene
Haand af et utilstrækkeligt afpareret Stik eller Hug af en
Sabel. Denne Begivenhed blev snart bekendt, ikke alene
over hele Vesterbro, men ogsaa inde i Byen, hvorfra en
stor Mængde Mennesker valfartede ud til Værtshuset, for
at gøre næ rmere Bekendtskab saavel med Personerne som
med Skuepladsen for den frygtelige Kamp, hvori, som
Rygtet sagde, en ung smuk Pige ved sit Mod, sin Aands
nærværelse og sin Færdighed i det franske Sprog havde
frelst en hel Familie fra at blive myrdet af tre spanske
Soldater.
Dette forøgede Besøg forhøjede selvfølgelig
Thranes Indtægter betydelig, saa at han nødsagedes til for
en Tid at ophøre med Rebslageriet for udelukkende at be
skæftige sig med Værtshusets Drift.
Den franske Løjtnant, hvis Navn var „dé F re e s“ , kom
fra den Tid ofte over i Værtshuset, hvor han som Regel
forlangte sig et Krus 01. Dog var det tydeligt at mærke, at
det kun var for at faa Lejlighed til at se og tale med den
unge Pige, som havde hidkaldt ham for at befri Thrane af
den saa ulige Kamp med de tre Soldater.
Det lykkedes ham ogsaa i de fleste Tilfælde at faa hende
i Tale.
Efterhaanden som disse Besøg gentoges, fandt