89 / 250
om at maatte blive fritaget derfor, da hun ikke kunde bære
det over sit Hjerte at forlade sin syge Søn.
Forinden jeg næ rmere omtaler selve Gildet, vil jeg
meddele en Tildragelse, som let kunde have haft alvorlige
Følger for Koralie og gjort Gildet mindre fornøjeligt.
Madam Thrane havde nemlig besluttet, at Traktementet
ved Festen skulde bestaa af Sursteg med Rosinsauce, men
da hun manglede den dertil nødvendige store Laaggryde,
havde Madam Rau tilbudt hende en saadan til Laans, som
henstod paa hendes Loft, og som hun lovede, at Koralie
nok skulde bringe hende over, hvilket Tilbud blev mod
taget med Tak. Til Loftet var der kun Adgang gennem
en Lem, hvortil man benyttede en Stige, som henstod paa
G a n g e n ; da Koralie tilfældigt Aftenen før Barselgildet
hos Thrane kom i Tanker om, at hun havde forglemt at
hente Gryden ned fra Loftet, besluttede hun nu, til trods
for, at det var blevet noget sent og mørkt, at hente denne
ned, tilmed da hun omtrent vidste, hvor den stod, og saa
ledes nok kunde finde den uden at behøve Lys. Da Stigen
netop stod ved Lemmen, steg hun ad denne op paa L o fte t;
idet hun nu lod Haanden følge Tagskraaningens Sider,
kom hun pludselig til at berøre Haaret paa et Menneskes
H o v e d ; men da hun straks var klar over, at der var Fare
paa Færde, udbryder hun uden at tabe Fatningen: „Saa!
nu har Rikke igen stillet Rokken herop,“ og fortsætter idet
hun langsomt trækker sig tilbage: „den skal hun skam selv
faa Lov til at hente ned tillige med Gryden i Morgen.“
Da hun i det samme befinder sig ved Lemmen, stiger hun
ned, tager Stigen bort og løber op til Rikke, hos hvem
hendes Moder befandt sig, og fortalte hende i en ophidset
Tilstand, hvad der var hændet hende paa Loftet, hvad
disse dog ikke straks vilde tro; men da Koralie paa det
bestemteste paastod, at hun ikke alene havde berørt