93 / 250
92
havde erholdt den rette Behandling, smagte den alle for
trinligt.
Da Ganen flittig blev vædet med godt 01 og
Gammelvin, steg Stemningen mere og mere, og da Rød
spæ tterne selvfølgelig ikke kunde undvære det vaade
Element, blev Bægrene og Krusene flittig tømte, hvorved
Talen blev saa livlig, at jeg bedst kan beskrive den ved
følgende S e n te n s :
„Efter Vin vokser Snak, som G ræ s efter Regn.“
Da Stemningen havde naaet denne Højde, tog Slagter
Steimitz Ordet og udtalte sig sa a le d e s:
„Eftersom og saasom vor kæ re Vært og Værtinde i
Dag har stævnet os hid- til dette Barselgilde, for at vi i
Forening med dem kan glæde os over den nyfødte Sol,
som er fremkommet paa deres ægteskabelige Himmel,
hvor den skal bringe Lys og Solskin ind i dette Hjem
til Glæde og Lykke for sit Ophav, som nu vil værne, lede
og pleje denne lille Sol med al den Varme og Kærlighed,
et Fader- og Moderhjerte formaar at rumme og nære, saa
vil jeg nu bede alle med mig tømme Bægeret for den lille
Hans med Ønsket om, at hans Livsbane maa blive lang
og lykkelig, og at der fra ham maa udgaa mange lignende
prægtige Smaasole, som den vi her ser i den lille Hans.
— Han le v e !“
H u r r a ! Hurra !
Hurra !
Disse Raab blev dog straks neddæmpede ved Tegn og
Hyssen af Madam Thrane, som frygtede for, at Barnet
skulde blive vækket, og da Steimitz’ smukke Tale havde
sat hende i en bevæget Stemning, tog hun sin Mand om
Halsen og kyssede ham hjertelig gentagne Gange, idet
hun formodentlig tilskrev ham hele Æren af, at hun nu
havde faaet sit længe nærede Ønske opfyldt og var blevet