96 / 250
95
en smuk Stemme, slap hun heller ikke fri, men maatte
synge en Vuggesang, som hun selv havde digtet.
Denne Sang, som akkompagneredes af Bruus,
var.
meget smuk og lød sa ale d es:
Paa mine Arme vugger
Jeg dig, min lille Skat,
Til Søvnens Engel lukker
Dit Øje for i Nat,
Da lægger jeg dig sagtelig
Paa Vuggens Puder ned,
Bestandig vaage vil hos dig
Din Moders Kærlighed.
Naar Søvnens Slør sig tætter,
Og sødt du slumrer ind,
Og Drømmens Himmel sætter
Sit Purpur paa din Kind,
Da smiler du i Søvnens Lund,
Hvor Englene dig b æ r ’,
Som kysser dig paa Kind og Mund,
Som jeg — din Moder — her.
Naar Søvnens Gud dig luller,
I Lethes blide Favn,
Og Drømmebølgen ruller
Mod Morgengryets Havn,
Aurora dig da vækker blidt
I Morgenrødens Skær,
Og glad jeg hilser med „Tit tit“
Min lille Hjertenskær.
Hvad Madam Raus Bidrag til Underholdningen angik,
skal det siges, at hun, som i Regelen ikke var videre