91 / 250
90
ad Stigen, og de nedenforstaaende Mænd at tage imod
ham. Da Manden, som uden Vægring fulgte Opfordringen,
befandt sig paa Stigen, og derfra fik Øje paa Koralie, som
i det samme henvendt til Rikke u d b r y d e r : „Kan du se,
jeg havde Re t!“ — standsede han paa Midten af Stigen
og udbrød, idet han trak en Kniv ud af Skeden i sin Liv
rem og truende viste Koralie den, samtidig med, at han
betragtede hende med onde Ø j n e : „Havde jeg vidst det,
skulde du have faaet denne i Livet, din lumske T a s k e !“ —
I det samme blev han grebet i Nakken af Thrane, der var
lige bag ham paa Stigen, og i en Haandevending afvæbnet
og forsvarlig bundet paa Hænder og Fødder, hvorefter
der blev sendt Bud efter Vesterbros Politibetjent, Thranes
Stedfader, som hurtigt indfandt sig og ledsaget af Stei
mitz og Thrane, kørte han ham i en Droske til Københavns
Politikammer, hvor han viste sig at være den for sine
mange frække Tyverier og snedige, forvovne og for det
meste heldigt udførte Flugtforsøg fra Fængslerne bekendte
Morten Frederiksen.
Ved Barselgildet hos Thrane gik det meget livligt og
lystigt til, hvad der paa den Tid næsten altid var Tilfældet
ved saadanne Lejligheder.
Efterhaanden som Gæsterne
indfandt sig, blev Barnet, der var iført en med kulørte
Silkebaand prydet Daabskjole og Hue og hvilede i samme
Vugge, hvori dets Fader havde haft Leje, præsenteret
for dem.
Enhver af Gæ sterne tog da gerne Barnet i sine Arme
for ret at bese det, forsøge at bestemme dets Vægt og
muligen opspore et eller andet endnu ikke opdaget smukt
ved den lille Verdensborger, hvorved Ligheden med den
ene eller anden af Foræ ldrene kunde paavises.
Til sidst blev den lille Hans dog ked af al den Kyssen,
Lovprisning og Beundring, der stadig vældede ud over