92 / 250
91
ham, og gav sit Mishag derover til Kende ved med sine
Lungers fulde Kraft at udbryde i en høj og lydelig Vrælen,
hvorved han opnaaede at befri sig fra sine mange be
undrende Plageaander, der nu ved Hjælp af deres Tromme
hinder ogsaa blev sat i Stand til at konstatere, at Dren
gens Lunger var af prima Kvalitet.
Deltagerne i saadanne Gilder maatte, grundet paa, at
Gaderne kun oplystes meget sparsomt af nogle Tranlamper,
Brolægningens yderst slette Tilstand og de dybe Rende
stenes Faldgruber, som oftest overnatte hos deres Værter,
naar de ikke tilfældig havde deres Bolig i Nærheden. Som
Følge heraf havde enhver, der holdt Gilde, altid belavet
sig paa, ogsaa at give Gæsterne Nattely; men det Leje,
som de kunde byde disse, var i Regelen meget primitivt.
Som oftest bestod det kun af noget paa Gulvet udbredt
Halm, Madratser, Tæpper og andet, som kunde gøre Tje
neste i saadant Øjemed. Paa dette Tidspunkt naaede Ly
stigheden gerne Kulminationspunktet, og under Spøg og
Latter, vittige Bemærkninger og Hentydninger lagde
Kvinder og Mænd sig halvt eller omtrent helt afklædte
paa de dem anviste eller selv valgte Pladser.
Da Madam Steimitz havde en Pige, der var ualminde
lig dygtig i Madlavning, havde hun tilbudt Madam Thrane,
at denne gerne maatte hjælpe hende med, hvad der fore
faldt ved Gildet, et Tilbud, som selvfølgelig blev modtaget
med Glæde. Retterne skulde, for Hovedrettens Vedkom
mende, som tidligere bemærket, bestaa af Sursteg med
Rosinsauce og brunede Kartofler, endvidere kogte Rød
spæ tter med Persillesauce og dernæst Æbleskiver. Spise
tiden var fastsat til Kl. 8.
Saa snart Gæsterne var samlede, gik man til Bords, og
da Stegen, som Slagter Steimitz havde leveret, var af en
Fedestud og ved hans Piges Færdighed i Kogekunsten