98 / 250
NIENDE KAPITEL
Sagne t .
E
ngang i længst forsvunden Tid, fortalte Madam Rau,
stod der lige over for St. Stephanstaarnet i Wien et
mægtigt stort Træ, der blev betegnet som Djævlens Eg
eller Jerntræet. Om dette T ræ var der forneden i Mands
højde anbragt et bredt Jernbaand, som var sammenholdt af
en stor Hængelaas, der var saa kunstig lavet, at det trods
mange Forsøg endnu ikke var lykkedes for nogen at for
færdige en Nøgle, som kunde oplukke den. Enhver Smede
svend, som paa sin Vandring kom til Byen, besaa Laasen,
og som Tegn paa, at han ikke formaaede at smede en
Nøgle, der kunde aabne den, indslog han et Søm i Stam
men, tæt op til de Tusinder af Sømhoveder, de tidligere
indslaaede Søm fremviste.
Hvem der havde forfærdiget
denne kunstige Laas, vidste man ikke, lige saa lidt som,
hvem der havde omgjordet Træet med det svære Jernbaand,
Laasen sammenholdt. Byens daværede Borgmester havde
erklæret over for Stadens Befolkning, som til deres store
Forundring en tidlig Morgen fandt Træet forsynet med det
nævnte s^æ re Jernbaand, at han ikke havde ladet det be
koste, og at han var ganske uvidende om, hvem der havde
sat Baandet om Træet. Da imidlertid en fattig, men ua!-
7
Fra Em piretiden.