100 / 250
99
samt smede ham et stort Jernbaand, som skulde anbringes
om en tyk Egestamme, som Laasen skulde sammenholde,
svarede Smeden, at han ikke turde paatage sig Arbejdet.
Grunden til, at Smeden trods sin Fattigdom afslog at
udføre et Arbejde, som fremtidig vilde fri ham og hans
Familie for Nød og Savn, var den, at han flere Gange,
medens den fremmede tegnede Laasen, havde bemærket
Hornene, som han havde i Panden, da disse af og til kom
til Syne under hans Hue.
Smeden havde imidlertid næppe udtalt denne sin Væg
ring ved at udføre det forlangte Arbejde, før Manden med
sin Haand udviskede Tegningen paa Ambolten og sagde, at
han nu indsaa, at han havde henvendt sig til den urette,
eftersom den, der paatog sig at udføre Arbejdet, ogsaa
skulde forpligte sig til hver Søndag at høre Messen, og
at han næppe var den rette Mand, siden han vilde lade
sin Familie lide Nød, naar han ved ærligt Arbejde kunde
forskaffe dem alle Livets Goder.
Da nu Smeden netop satte megen Pris paa at gaa til
Messen og hørte den fremmede knytte denne fromme Be
tingelse til det gjorte Tilbud, forandrede han sin Beslutning
og forpligtigede sig til at forfærdige Laasen samt det Jern
baand, den skulde sammenholde om Træet, ligesom han
erklærede sig villig til at være behjælpelig med at fast
gøre samme, samt aldrig en Søndag forsømme at over
væ re Messen.
Den fremmede gav nu Smeden en lille Pose fyldt med
Sølvpenge, og denne gik rask i Gang med Arbejdet, og
tredje Dagen efter sad Jernbaandet om Træet, sammen
holdt med den, som det hed sig, uoplukkelige Laas.
Da Smeden imidlertid snart mærkede, at hans Naboer
og Bekendte gik af Vejen for ham, saa til den anden Side
eller betragtede ham med sky Blikke, naar de gik forbi
7
*