103 / 250
102
om eller af egen Drift forsøge at lave en Nøgle til Hænge-
laasen paa Jernegen, at du da, saafremt det skulde lykkes
for dig, ved din Sjæls Salighed lover mig at kaste Nøglen
op i Luften for atter at gribe den i Nedfaldet. Da Rein-
hart ikke fandt noget beskæmmende i et saadant Løfte,
aflagde han det. Den fremmede banker nu paa Porten,
der straks aabnedes som af en usynlig Haand, og hans
elskede Doras gode Navn og Rygte blev saaledes reddet.
Da det omsider en Dag atter lykkedes Reinhart at
komme til at tale med sin Mesters Datter, fortalte han
hende, at han ikke havde sovet om Natten i den sidste
Tid, fordi hans Tanker stadig var henvendt paa at ud
studere den Form, en Nøgle maatte have, naar den skulde
væ re i Stand til at oplukke Laasen, der sammenholdt
Djævleegens Jernbaand.
Smedens Datter blev glad ved
at høre dette og fortalte ham, at hun var overbevist om,
at hendes Fader vilde give sit Samtykke til deres Tro
lovelse, dersom han var i Stand til at smede en saadan
Nøgle, thi hendes Fader havde ofte udtalt, at det vilde
væ re en stor Æ re for ham og hans Værksted, om en
saadan Nøgle blev smedet hos ham. Hun betroede ham
ligeledes, at Faderen havde udført flere Tegninger til en
saadan Nøgle, men at der altid ved disse havde vist sig
en eller anden Mangel, som det ikke havde væ ret ham
muligt at opdage.
„Akkurat ligesaadan er det gaaet mig med de Oprids,
jeg har gjort til Nøglen,“ sagde Svenden.
Ved at høre dette udbrød hun : „Vent lid t!“ og løb i
det samme ind i Faderens Kammer, hvorfra hun straks
efter kom ud med nogle smaa Stykker Pergament, hvor-
paa der var tegnet nogle Nøglekonstruktioner.
Disse rakte hun Reinhart, som udbrød efter i nogle
Minuter med stor Opmærksomhed at have betragtet d e m :