99 / 250
98
mindelig dygtig Smed der i Byen ved Navn Pfenninger,
som sad med en stor Børneflok, pludselig begyndte at bruge
mange Penge, henledtes Folks Opmærksomhed paa ham,
som man nu antog for at være den, der havde lavet
Baandet med den kunstige Laas.
Denne Formodning,
sagde Madam Rau, var ogsaa ganske rigtig, og hun for
talte, hvorledes det var gaaet til.
En sildig Aftentime havde der hos den fattige Smed
indfundet sig en Mand med et meget uhyggeligt og sk ræk
indjagende Udseende. Flagen var spids og dunet, Munden
stor, og i den tykke Overlæbe var der en dyb Fure, Kind
benene var udstaaende, og i Panden sad 2 store Knuder,
der havde stor Lighed med et Par korte Gedehorn, som
dog til Dels dækkedes af Mandens Hue, hvori der stak en
Hanefjer.
Denne aparte udseende Person spurgte Smeden, om
han vilde lave ham en Laas, som paa det nærmeste var
uoplukkelig, saa skulde han aldrig komme til at mangle
Penge. Da Smeden hertil svarede, at det vilde tage lang Tid
at udfinde en saadan Laasekonstruktion, svarede Manden,
at den kunde han straks vise ham, og han fremtog i det
samme et Stykke Kridt, hvormed han paa Smedens Am
bolt tegnede forskellige fra hinanden afvigende Snirkler
hist og her, med afbrudte Linier, hvorved han for Smeden
betegnede, hvordan han havde tænkt sig, en saadan Laas
kunde laves.
Ved Synet af denne for Mennesker næsten utænkelige
Laasekonstruktion, den besynderlige fremmede skitserede
paa Ambolten, stod Smeden som maalløs, thi hvor dygtig
en Laasekunstner han end var, havde han dog aldrig tænkt
sig Muligheden af, at en Hængelaas lod sig udføre paa
den Maade, som han saa af Tegningen, og paa den frem
medes Opfordring til at lave en Laas efter hans Tegning,