S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnIII

C. K. HANSEN

SKIBSREDERI OG DAMPSKIBS-AGENTUR M. M.

Hørup en Gang lige først i 70erne skulde betegne Grænserne for Datidens

nationalliberale Kjøbenhavner-Vælde og Kjøbenhavner-Bevidsthed, talte han om

den offentlige Mening »fra Tivoli til Toldbod Vinhus«. Og visselig var ogsaa her i Hoved

staden disse to Steder i vore Fædres Tid Yderpunkterne for Hverdagens Liv og

Færd — den øvrige Verden var som for Ællingemoderen i H. C. Andersens Eventyr

noget, der strakte sig langt paa den anden Side, lige ind i Præstens Mark, men dér

havde man aldrig været. Og brød sig meget lidt om at komme, Hørup groede jo

selv fast i Byen fra Tivoli til Toldbod Vinhus.

Var Tivoli det symbolske Udtryk for det letlevende og fornøjelsessyge Kjøben-

liavn, saa havde unægtelig alt det, som Toldbod Vinhus repræsenterede, en ganske

anden og større »Grænseværdi«. Paa Tivoli-Siden skabte Byens Udvikling Stenørkener

og Proletar-Kvarterer, fyldte med Hundredetusinder af sultne Maver og Munde, men

omkap dermed hk heldigvis paa Toldbod-Siden Varernes mættende Rigdom i samme

Maal skabt Velstands Væxt.

Tivoli

blev Byens Udgifts-Side,

Toldboden

dens Ind

tægts-Side.

Lige foran Porten ind til Toldboden videde i gamle Dage Vejen sig ud til en

Runddel med Pavillon-lignende Bygninger paa Siderne, holdte i en moderat Servi

tut-Højde og ikke uden en vis Stil, paa det at Udgangen til Toldboden og Indgan

gen fra Havnen til Staden kunde se saa tilpas prydelig ud. Her lige indenfor laa til

venstre den gamle Skipperknejpe, Toldbod Vinhus kaldet, hvor der helt op til vore

Dage rørte sig et ejendommeligt Liv, som paa lystig Sømands-Vis afspejlede Sta

dens vældig voxende Søtrafik. Og lige overfor, i den tilsvarende Bygning til højre

for Toldboden, grundlagdes det alvorlige Pendant hertil i 1856 af C. K. H a n s en .

Toldbod Vinhus er nu forsvundet og har maattet give Plads for den nye Tid; men

Pendantet staar der endnu og kan til næste Aar fejre sit halvhundrede Aars Be-

staaen — tbi i Pendantet har man vidst ogsaa at faa den

Tid til at flytte ind og

bo til Huse.

C h r i s t i a n K j e l l e r u p Ha n s e n havde i en Række af Aar været ansat i F ir

maet J. P. Suhrs Kulforretning og derved faaet Lejlighed til at stifte personligt Be

kendtskab med en Del engelske Redere og Kaptajner, der anløb Kjøbenhavn for at

losse og tage Kul. I Form af venskabeligt Samarbejde med det Suhrske Firma —