34 / 358
DAMPSKIBS-SELSKABET „NOBDEN“
P E T E R B R O W N , S K IB S R E D E R ,
B
l a n d t
Foregangsmændene og Banebryderne i den storslaaede Udvikling af vort
Fædrelands Erhvervsliv, som tager sin Begyndelse faa Aar efter den ulykke
lige Krig i Fireogtres, fortjener ogsaa M ad s H o lm at nævnes.
Tilfældige Omstændigheder lod ham i hans Samtids offentlige Bevidsthed staa
som en Modstander af eller dog i et Slags Modsætnings-Forhold til C. F. T i et gen.
Hans til Overmaal selvstændige, uslebne Natur med de haarde Kanter kom da ogsaa
let til af en Berøring, hvor en saadan var uundgaaelig, at gøre et ligefremt Sammenstød,
— Mads Holm havde i sin lange Udlændigheds Trængsels- og Kamp-Aar lært mangt
og meget, men ikke at høje af eller vige til Side, og da han i Helsingørs Skibsværft
havde skabt en direkte Konkurrent til det Tietgenske Foretagende, Burmeister &
Wain, hørte der lidet til, at hans brede Arhejdshaand rent uvilkaarlig knyttede sig
til pansret Næveslag imod Tietgens Magt. Men til Trods for, at disse to haarde
Halse saaledes sjælden undte hinanden vel, saa vil de dog, forunderlig nok, komme til
for Eftertidens Syn og Dom at staa som
samhørige
Mænd, som Mænd, der arbejdede i
samme Retning og i samme Plan — begge med den ledende Tanke, at hvad det
gjaldt om herhjemme, var at skabe ny Virksomhed og erstatte Landetabet ved at
udvide Grænserne for vort
Marked.
Om end selvfølgelig i langt mindre Maal end
Tietgen har Mads Holm med Held og Hæder virket for ganske det samme som denne:
at gøre dansk Foretagsomhed verdenskendt og verdenssøgt.
Og Ligheden rækker endnu videre — kun at man just derved ogsaa ser
Be
grænsningen
for Mads Holms Vedkommende: begges Livsgerning er knyttet til
Ha
vet
, for Mads Holms Vedkommende udelukkende, medens Tietgens Virksomhed vel
spænder over saa at sige alle vort Erhvervslivs Felter, men dog saaledes, at blandt
disse, hvad Søens er, indtager en Førsterangsplads. For Tietgen var det kun en af
de mange Veje »til Ros og Magt«, men at det blev en af de fornemste, som det for
den ensidigere begavede Mads Holm blev den eneste, er saa vist ingen Tilfældighed.
Hvad vi mistede i Fireogtres, var nemlig ej alene Sønderjylland, ej alene dyrebare
Landsmænd og historisk Grund — vi mistede ogsaa i Holsten Udkigsruden ud til
Evropa og Forbindelsen med
den store Verden.
En i Aarhundreder farbar Kultur-
og Velstands-Vej blev nu med Et brutalt stænget, og dermed var vi som Nation
ligesom stængt ude fra Evropa, fra internationalt Samkvem, var ej alene bievne et
lille Folk, men et isoleret Land. Herpaa maatte der først og fremmest raades Bod
— og i Modsætning til vor nye »lukkede« Landegrænse mod Syd blev nu netop
Havet
den eneste Grænse, som »skilte ej«, men, om vi selv vilde, kunde blive os
en »gyngende Landevej« — til den store Verden udenfor! Og til Held for os
var
der Mænd iblandt os, som
vilde
, Mænd netop som Tietgen og Mads Holm. Tietgen