313 / 372
286 —
for de, der uafbrudt har været Medlem af Foreningen i 40 Aar.
Dette Forslag affødte i den nærmest paafølgende Tid flere Andra
gender, som i Reglen bevilgedes, skønt den statutmæssige Tid ikke
var forløben.
I Efteraaret 1887 vedtog Generalforsamlingen at udgive og til
Medlemmerne gratis at uddele et af
S. Chr. Petersen
forfattet Skrift:
»Vejledning for Lærlinge i Barbering og Haarklipning.«
Efter at der, 28. Juli 1890, var nedsat en Festkomité paa 4
Medlemmer, vedtoges det paa samme Møde, at der aarlig af Kassen
kunde anvendes indtil 100 Kr. til Raadighed for Komiteen som
Bidrag til Stiftelsesfesten og en Sommerudflugt.
Dette at Barberegerningen mere simplificeredes, mere blev af-
grændset i Forbindelse med de fremadskridende Konjunkturer, Pengenes
Værdifald og de stigende Krav til Livsgoderne, bevirkede, at Inter
essen nu ogsaa begyndte at samle sig om en naturnødvendig Fordring
paa en bedre Betaling for det udførte Arbejde og om en ikke mindre
nødvendig Indskrænkning af Arbejdstiden.
Medens der allerede tidligere havde været Forslag inde om at
hæve Prisen paa Barbering fra 4 til 6 Sk. og denne sidste Pris
ogsaa alt i lang Tid havde været indført i ganske enkelte Barber-
forretninger, blev det 1871 bestemt i Almindelighed at hæve Prisen
med 1 Sk. altsaa til 5 Sk. = 105/ia Øre for en Barbering. Sagen
blev lagt i Bestyrelsens Haand og at ordne ved et Cirkulære, men
den gennemførtes dog ikke helt. Ved Møntforandringen 1873 blev
den almindelige Pris 10 Øre, en Tilbagegang altsaa for de Forretnin
ger, der forud tog 5 Sk. og en Fremgang af 12/s Øre for de, som kun
fik 4 Sk. 10 Øres Prisen holdt sig saa, fraregnet enkelte Undtagelser,
indtil Kravet opstod, og ogsaa gennemførtes, i 1892 om en Pris af
12 Øre for Barbering, 35 Øre for Haarklipning. Omtrent samtidig
kom, af Hensyn til Barberekunderne, efter Helligdagslovens Indførelse,
den Tale frem at forhøje Prisen for Haarklipning paa Søn- og Hellig
dage f. Ex. fra 35 Øre til 50 Øre. Herpaa gik ogsaa adskillige med
og flere sluttede sig til i Tiden, medens andre rent ud nægtede at
klippe Haar, dels hele Formiddagen, dels enkelte Timer paa de
nævnte Dage. I Slutningen af Halvfemserne iværksattes en energisk
Agitation for 15 Øres Prisen, hvilken Agitation fra mange Sider, i
Kjøbenhavn og ude i Landet, fortsattes og fremdeles fortsættes, indtil
nu ogsaa nævnte Pris er bleven den nogenlunde almindelige over
det hele.