Previous Page  318 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 318 / 372 Next Page
Page Background

- 291

I oprigtig Erkendelse heraf og for til dels at bøde paa dette

Forhold indførte Barberforeningen allerede 27. Juli 1863 en alene

paa det private Initiativ hvilende Barbersvendeeksamen. Denne var

selvfølgelig udelukkende af teoretisk Beskaffenhed og udgjorde kun

et tarveligt Erstatningsmiddel for en videnskabelig Undervisning, men

som et noget Bedre end et aldeles Intet, tjente den dog til at give

de ny udlærte Barberlærlinge et knapt Begreb om den menneskelige

Legemsbygning og om de Farer, der f. Eks. kunde være forbundet

med en forkert udført Aareladning. løvrigt omfattede Undervisningen,

der de første 10—12 Aar lededes af Barbermester

E. Sieuertz,

Anatomi

og Kirurgi, og strakte sig i Reglen over et halvt Aar. Af Anatomien

blev mest Læren om Benbygningen eller rettere Benenes Bygning,

deres Form og Udseende gennemgaaet, medens Blodkars-, Nerve-,

Muskel-, Indvolds- og Lymfekarslæren skænkedes betydelig mindre Op­

mærksomhed. Undervisningsstoffet var et haandskrevet Lærehefte, et

Kranium og nogle Knogler.

Den kirurgiske Del af Undervisningen omfattede Beskrivelse af

Forbindinger og Saarbehandling, Foretagelse af Haandgrebene ved

Iledsættelse, ved Anlæg af Bind og Bandager, ved Aareladning, Blod-

koppe- og Iglesætning samt ved Transporten af Patienter med brudte

Lemmer og mere lignende.

Prøven foretoges af Manuduktøren og foregik i Overværelse af

Foreningens Bestyrelse. Eksamen afsluttedes gerne med et lille Fest-

maaltid, hvortil Eleverne i Reglen indbød deres gamle, afholdte Lærer,

den nys nævnte elskværdige og sirlige Sievertz.

Senere, fra 1875, da Undervisning og Eksamination gaves og

foretoges af en Læge, Dr.

F. Biering,

der til dette Brug i 1873, paa

Opfordring af Barberforeningen, havde udgivet en

Haandbog for Bar­

berer

med et noget senere udkommet Tillæg om

Behandling a f Saar,

blev der jo nogen mere Metode i Tingene. Et blot nogenlunde til­

fredsstillende Resultat kunde der selvfølgelig alligevel ikke komme

ud deraf.

Den Forpligtelse, der ved Paragraf 4 var paalagt Barbererne, en

Forpligtelse, som var saa ulogisk affattet, at den kunde medføre og

medførte Straffeansvar, hvad enten den efterfulgtes eller ej, blev disse

omsider lidt efter lidt godt ked af. Forskellige Omstændigheder

bidrog hertil.

Kun faa Barberer var forberedt paa at kunne modtage tilskade­

komne og syge ved i den Henseende at være forsynet med de for