Previous Page  314 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 314 / 372 Next Page
Page Background

287

At der blandt Tilhængerne af 15 Øres Prisen her i Kjøbenhavn

tælles en Del frafaldne, er ikke andet end hvad der er oplevet ved

tidligere Prisforhøjelser, men naar Frafaldet muligt nu er større end

nogen Sinde før, maa Aarsagen søges i en ny opstaaet Konkurrence,

fremkaldte netop ved Prisforhøjelsen. Ved at spekulere i lave Priser,

tvinger de ny og unge Konkurrenter anderledes tænkende Kolleger

til atter at antage den tidligere Priskurant. Herved fremkommer, at der

barberes efter en Prisliste, som strækker sig lige fra 20 og ned til 8 Øre

for en Barbering i Enkeltbetaling, eftersom de forskellige Forretninger er

beliggende. Konkurrence paa Prisspørgsmaalets Omraade har forud i

mange Aar været ført af enkelte faglærte og nogle ikke faglærte, er

ogsaa trolig bleven bekæmpet, om just ikke fra Foreningens saa dog

fra dens Medlemmers Side, med et forholdsvis godt Resultat, navnlig i

1886. Til Gengæld har Foreningen deltaget i Agitationen for de for­

skellige Prisforhøjelser ved Afholdelsen af Møder og Fællesmøder af

Barberer i og udenfor dens Ramme. Som Led i Agitationens Tjeneste

har disse Møder selvfølgelig gjort deres Gavn, selv om de ikke kunde

være forbindende for Mødernes Deltagere.

Ikke mindre optaget var Barbererne i en Række Aar af Lukke-

spørgsmaalet, baade af den Lukning, som de selv i Fællesskab

kunde ønske at undergive sig og den, som i et hvert Fald blev

dem paatvungen af Lovgivningsmagten, enten de nu i øvrigt var glad

for den eller ej.

Den første lille Dønning af Lukkebevægelsen naaede Land i 1885,

da L.

Wiegandt

foreslog og Generalforsamlingen vedtog, at Bestyrelsen

skulde søge at opnaa en passende Aabnings- og Lukketid, rettende

sig efter Aarstiden, for alle Barberforretninger i Kjøbenhavn. Det

næste fra det private Initiativ udgaaende Forslag om Lempelse i Ar­

bejdstiden fremkom fra

Th. Andersen

i 1889. Forslaget, der ogsaa

blev vedtaget, gik ud paa at indgive et Andragende til Regeringen

om at paabyde Barberstuernes Lukning Kl. 4 Søn- og Helligdage.

Fremdeles skal nævnes det Fællesmøde, Foreningen s. A. afholdt for

at træffe en Overenskomst om at lukke Forretningerne en bestemt

Tid om Aftenen og hvor følgende Resolution blev vedtagen:

»Forsamlingen udtaler det ønskelige i, at der blandt de Kolleger,

der ikke er tilstede, cirkulerer en Opfordring til at slutte sig til den

her i Aften vedtagne Afstemning vedrørende Lukning om Aftenen

senest Kl. 9 de seks Dage om Ugen, undtagen Lørdag og Dagen før

Helligdag.«