320 / 372
Indenrigsminister
H. P. Ingerslev,
hvilket gik ud paa, om denne ved
Rigsdagen vilde faa udvirket, »at den nu fuldstændig forældede Lov
af 30. Jan. 1861 for Barbernæringen maa blive saaledes forandret,
at Barbererne for Fremtiden fritages for den særlige Forpligtelse at
skulle yde Nødhjælp til Syge eller Tilskadekomne, eller saafremt
dette ikke lader sig gennemføre, at ingen kan faa Borgerskab som
Barber, forinden Vedkommende har bestaaet en ved Lov bestemt
teoretisk og praktisk Prøve i Nødhjælp i det almene Vels Tjeneste.«
Samtidig henstillede Bestyrelsen, om det ikke vilde være tidssvarende
ved Lovens Forandring tillige at forene Barber- og Parykmagernæ-
ringen til et Borgerbrev.
Andragendet var nærmere begrundet i et vedhæftet større Bilag.
Der gives heri først en Redegørelse for, hvorledes Forholdene
var før Fremkomsten af Loven af 30. Jan. 1861, og hvorledes de
senere har udviklet sig. Naar en Lærling havde underkastet sig
Eksamen, fik han Bevis for at være »en duelig Begynder i Chirur-
gien« og benyttedes i Mesterens Tjeneste i hvilket som helst Tilfælde,
naar det gjaldt om at yde Tilskadekomne foreløbig Hjælp, hjemme
saavel som ude. Samtidig besøgte en Del af Svendene kirurgisk
Akademi for at tage Lægeeksamen, om det end ikke for alles Ved
kommende førte til det attraaede Resultat. Da der var færre Læger
og Hospitaler end nu, gav dette ogsaa Anledning til, at der saa godt
som dagligt blev forlangt Hjælp af Barbererne, som derved erhver
vede sig ikke ringe Øvelse i at behandle alle forefaldende Tilfælde.
Ved Plakat af 30. Jan. 1838 begrændsedes fra 1842 Barberernes
Adgang til at tage Lægeeksamen.
Selv om Prøven nu ikke blev saa fyldestgørende som forhen,
havde Svendene dog ved Aflæggelsen af den erhvervet et teoretisk
og tildels praktisk Grundlag, der i Forbindelse med den endnu
hyppig forefaldende Praksis hos disse vedligeholdt en Øvelse, der
ikke var at ringeagte.
Ved Loven af 30. Jan. 1861 bortfaldt den anordnede Eksamen,
der saaledes sidste Gang afholdtes i Okt. 1860.
Den 25. Feb. 1861 stiftedes Barberforeningen. Dennes Bestyrelse
saavel som dens Medlemmer var straks enige om, at man under
Hensyn til Januar Lovens § 4 maatte give ethvert ungt Menneske
i Barberfaget Lejlighed til at erhverve sig saadanne Kundskaber, at
han kunde yde den øjeblikkelige fornødne Hjælp, indtil Lægehjælp
kunde skaffes tilveje. I en Række af Aar forpligtedes mange Lær