316 / 372
til 11 Aften paa de Søgnedage, der gaar umiddelbart forud for Folke
kirkens Helligdage.
Spørgsmaalet om Søndagsarbejde berøres derimod ikke i Bekendt
gørelsen. Da Helligdagsloven første Gang toges op til Revision 1899 —
1900, indbragtes ved Folketingsmand Høegh-Guldberg et Andragende
til Regering og Rigsdag fra 290 Barber- og Frisørmedhjælpere om
ved Lov at maatte faa Søndagen helt fri for Arbejde. Herved mentes,
at det maatte blive forbudt at holde Barber- og Frisørforretningerne
aabne paa Aarets 52—53 Søndage, hvorved alt Arbejde, saavel i
Forretningerne som Byarbejde, udelukkedes paa disse Dage. Der
imod ønskedes Retten de andre Helligdage bibeholdt som nu til at
holde aaben til Kl. 12 Middag.
Imod dette radikale Reformforslag indsendte Formanden for
Fællesrepræsentationen for dansk Haandværk og Industri ved Folke
tingsmand Hammericb et Andragende, hvori han, »paa Foranledning
af Mesterorganisationen, nedlægger Indsigelse imod, at en saadan
Lovgivning, som den nysanførte, iværksættes, da en fuldstændig Luk
ning af Barberstuerne om Søndagen vilde være til megen stor Skade
for Faget og til Ulempe for Kunderne. Den nuværende Fritid for
Fagets Arbejdere maa anses for tilstrækkelig, da Trangen til en
ugentlig Fridag er mindre her end for de fleste andre Fag.«
Rimeligvis er det Medhjælpernes Andragende, der har opmuntret
Folketingsmand Knop til, i sit med fl. Andres Forslag til Ændring
i Hellidagsloven, ogsaa at ville unde Barbererne Frihed fra Kl. 10
Fmd. Som bekendt og som oplyst blev det ikke til noget med
denne Lukning, endnu mindre til Helsøndagslukning. Da Forslaget
kom frem om Lukning Kl. 10 Fmd. stillede, som vi saa, Flertallet
af Landets Barberer sig herimod. Der var ogsaa noget, som kunde
tale for denne Modstand. At Lukningspaabudet Kl. 12 dog var og
er at opfatte som en Velsignelse for Fagets Udøvere, er en afgjort
Sag. Ikke mindre prisværdig er Aftenlukningen Kl. 8. De Barberer,
der har prøvet ene at staa indespærret, afhængig af deres Forretning
alle Aarets 365 Dage, Hellig som Søgn, fra Morgen tidlig til Aften
Kl. 9—10—11, de ved at skatte det Gode, som den tvungne saavel
som den frivillige Lukning har forskaffet dem. —
Da Loven af 30. Jan. 1861, der danner Grundlaget for Ordnin
gen af Barbernæringen i Danmark, fremkom, viste det sig, at den
rummede en Paragraf, som forlenede Kjøbenhavns Barberer med en
Særstilling i Forhold til deres Provinskolleger.