BarbervæsenetDanmark

Hvorvidt har nu den daværende Barbers Kundskab, Indsigt og

Færdighed kunnet staa Maal med den Forret, der i Lavsskraaen var

tillagt ham og med den Opgave, som ved samme blev tillagt ham?

Faa har kun hans Forudsætninger været, Læreanstalter fandtes der

der den Gang ingen af, og Hospitaler eller Sygehuse til praktisk Ud

dannelse var Landet ligeledes aldeles blottet for. Selv Kirurgiens

Søstervidenskab, Medicinen, hvis Anseelse dog var betydelig, kunde

jo først doceres henimod Midten af det 16. Aarhundrede i det af

Christian den Tredie genaabnede kjøbenhavnske Universitet, og ved

dette var Kirurgien Stedbarn. Tilbage staar saa for Barberen kun

den Viden, der var at vinde i Barberstuen med de i den forekom

mende Tilfælde af indlagte syge, saarede og tilskadekomne. Her har

der uden Tvivl i Behandlingen af disse dannet sig en Praksis, en

hævdvunden Fremgangsmaade, indhøstet ad Erfaringens Vej, hvortil

kom for den enkelte, som kunde læse, Læsningen af de ikke helt

sjældne Lægebøger.

Omfanget af den kirurgiske Praksis har næppe været stort. I

langt højere Grad end senere, hjalp man sig selv i paakommende

Tilfælde, og kun hvor Nødvendigheden bød det, tyede man til Kirurgens

Hjælp. Husraadene og Lægebøgerne udgjorde fortrinsvis Datidens

Medicinalvæsen.

Om Praksisens Beskaffenhed vil man i Arten af de forskellige

Medikamentblandinger, i hvis Tilberedning Mesterstykket bestod,

kunde finde nogen Vejledning. De »ni Stykker«, som Mesterne havde

at berede ved Prøven, der vistnok har været af theoretisk Art, bestod

af saarudtrækkende, rensende og vindedrivende Midler, Salver og et

blodstansende Draabeprodukt m. n. fl. Sikkert tilberedte Barbererne

selv den Medicin, de forordnede deres Patienter og har muligt ogsaa

drevet Handel med Medicinalvarer. Apothekerinstitutionen fremstod

jo først i Løbet af det 16. Aarhundrede.

Skraaen indeholder en Bestemmelse om den, der bliver saaret

indenfor Byens Retsomraade og kommer for en Mester. Paa det Felt

har muligt nok den største Del af Kirurgens Praksis ligget. Blodet

rullede rask i den Tids Mennesker, Kaarden og Dolken sad løst i

Heftet. Brugen af disse Vaaben var da almindelig og Sandsynlig

heden for Misbrug af dem nærliggende. Betimeligt nok indeholdt

Skraaen ogsaa Forbud mod, at Lavsbrødrene ved Sammenkomsterne

bar Vaaben eller noget Slags Værge hos sig. Saa var Faren ude

lukket her.