BarbervæsenetDanmark

I Forholdet til Patienterne og til Stadens Finantskasse var Bart-

skærerne forpligtet til under Eds Tilbud, at angive ethvert forekom

mende Forbindingstilfælde for Kæmneren eller Fogden, for, som det

hed, at Stadens Sagefald ikke skulde blive forsømmet.

Af Prislisten for Aareladen kan der muligt nok skønnes, at denne

har været ret almindelig og saaledes udgjort en væsentlig Del af Saar-

lægens Praksis. Aareladen var jo i det Hele taget en Behandling,

der holdt sig længe i Brug og det er først med Lægevidenskabens

ændrede Synspunkt, at den aftog, for nu i den nyere Tid at være

bleven afløst af andre Kurmethoder.

Flensborgerskraaen [paabød, at Mesterne skulde tage den »sæd-

vanlie« Pris, 1 Sk. = 15 Øre, for Lever- og Lungeaaren og 1 Hvid,

(5 Øre) for »Schorffadern«.

For Overskridelsen af Prisen skulde bødes 2 Pd. Voks og 1 Td.

01, derimod var det nok tilladt at udføre Aareladen for en mindre

Pris eller helt gratis.

Det er forøvrigt det eneste Tilfælde, hvor Honorarets Størrelse er

fastsat, i andre Tilfælde maatte det have været svævende, om der

end »ikke maa tages mere af den syge end hvad ret og rimeligt er.«

Foruden sin kirurgiske Praksis gav Saarlægen sig sikkert ogsaa

af med at behandle indvendige, medicinske Sygdomme, hvad jo de

omtalte Medikamentmidler kunde tyde paa. Noget Forbud mod at

ordinere Indgift af Medicin fandtes da ikke, et saadant udkom først

langt senere, saa han har sandsynligt benyttet sig af den Omstændig

hed i saa vid en Udstrækning, som de syge har begæret hans Hjælp

og han har fordristet sig til at yde den. I denne Forbindelse

kan nævnes Tilfælde, fra Ribe 1596 og 1613, hvor Bartskærer har

haft syge liggende i deres Hjem. Fra det sidste Aar »nævnes 21/» Mk.,

som de ugentlige Kostpenge for en saadan syg. Undertiden betaltes

der vel særlig for Kuren«110).

Et mærkeligt Udtryk for den Tids Tro paa Mirakler har vi i

Flensborgerskraaens Bestemmelsen om, at Mestrene skulde »forestille

den syge«, at denne skulde offre 1 Sk. = 15 Øre, af hver Gylden

han ejede til Helgene, for at han desto før kunde faa sin Sundhed

igen. Hvis den syge ikke blev rask, skulde Mesteren efter sin Sam

vittighed give 1 Sk. af hver Gylden, han fik for Kuren og det er her

Skraaen særlig forvarer imod, at Patienten i Betalingen trækkes op af

Mesteren.

Som Forholdet stillede sig for Flensborgbartskærernes Vedkom-