57 / 372
da Lavsskraaen af 1506 blev det givet, hvorved altsaa Barbererne
frigjordes og hævedes i Rang med andre Haandværkere.
Særligt de omtalte Udskrivninger til Flaaden, maa Bartskærerne
sikkert have følt som en Byrde, som de til Gengæld ydede Privilegier
kun delvist har bødet paa. Uden Varsel, blot paa et vilkaarligt Bud,
reves de bort fra Hjem og Virksomhed og Uviljen herimod var vel
Aarsag til, at Pligten til at møde lagdes over paa den yngste Mester
i Lavet. I Odenselavets Skraa hedder det, at hvis ingen Mester af
Kongen havde modtaget det første Baand, saa skulde alle Mestrene
i Byen »udgøre en anden, som god er«. I saa Tilfælde kunde Me-
sterne altsaa fri sig for Byrden, Besværet og Faren ved f. Eks. at
leje en anden, Mester eller Svend, til at træde i deres Sted. Foruden
sin egen Person som Indsats i Forsvaret maatte den udskrevne Bart-
skær tillige afgive en anden i Form afen Medicinkiste, som det heller
ingenlunde er falden ham let at skulde udrede. De kongelige
Breve, der under en forestaaende Krig udgik til Byerne om Mand
skab til Bemanding af Flaadens Skibe, omfattede i Reglen ogsaa
en Bartskærer med »udstafferet Kiste«, og saadanne Kister med
Indhold har Bartskærerne vistnok i Almindelighed selv maattet be
koste. Kun undtagelsesvis vides det, at Byerne helt eller delvis har
afholdt Udgifterne ved dem, medens de nok kan have bestridt Om
kostningerne ved Transporten af de Udskrevne. Det lielsingørske
Kæmnerregnskab fra 1570 udviser, at der blev tilstaaet en Mr. Hans
Bruil en Sum af 60 Mk. »til Hjælp til Udredelsen af hans Bartskær-
kiste«122), en Hjælp, der maaske kun blev ydet, fordi Bartskærerne
sammesteds havde indgivet en Besværing over Udskrivningerne og
den for dem dermed forbundne Bekostning. Der blev imidlertid ikke
noget af det Togt, hvortil han var udskreven og Byen forlangte
Pengene tilbage, hvad han formodentlig har vægret sig ved at efter
komme, thi der blev nedsat en Voldgiftsdomstol paa fire Mand, to
valgte af Byraadet, og to af ham selv, der afgav den Kendelse, at
han skulde tilbagebetale den ene Halvdel og selv beholde den anden,
»fordi han hele Sommeren havde ligget og ventet paa, at Rejsen
skulde gaa for sig og derfor forsømt andet«124). Hvorefter de 30 Mk.
indgik i Kassen. Af samme Regnskab ses det, at Mr. Claus Bartskær
1567 har faaet en Klædning, som Byen betalte, men ellers findes der
for det Aar ikke noget om Omkostninger »ved de til Krigen udtagne
Bartskæreres Udredelse. Byen betalte for »6 Alen Klæde til en
sid Kaabe: 6 Mk. rund Mønt, rødt Klæde fra Gørlitz å 1 Mk. og
50
- - .... .....................
:
. ..