BarbervæsenetDanmark

mende, saaledes har det sikkert ogsaa stillet sig for Medlemmerne i

det kjøbenhavnske Bartskærlav. Ogsaa disse toge sig i Egenskab af

Saarlæger Helgenerne Cosmus og Damianus til deres Skytspatroner.

Overskriften paa det første Lavsegl, der forestiller de tvende Patroner

med deres Attributer, et Blodkoppeglas og en Aareladekniv, bærer

Aarstallet 1516 og man vil af dette Segl kunne skønne, hvor det centrale

i Næringen, det, der for dem havde Vægt, har været at finde. Sik

kert har paa dette Omraade Kjøbenhavnerskraaen været ligelydende

med Flensborgerlavets og vi tør da gaa ud fra, at den hele Saarlæge-

praksis var forbeholdt Bartskærerne, ligesom ogsaa den medicinske

Praksis delvis er bleven bestridt af dem.

SKIBSKIRURGER.

Ved Siden af det Marked, som det store Publikum i Almindelig

hed udgjorde for Bartskærerne, aabnede der sig 30 Aar efter Lavets

Oprettelse et Felt, hvor de ogsaa kunde gøre deres kirurgiske Er

faring gældende, nemlig som Skibskirurger. Flaaden havde hidtil

ingen Læger haft, men med Bartskærernes Organisation og deres

Lægegærning for Øje blev Sansen ogsaa vakt for det betimelige i,

at der i Krigstilfælde gjordes noget for de syge og saarede Søfolk.

Til den Ende tyede man da til Bartskærerne. Da der under Grevens

Fejde 1536 udrustedes en Flaade og der i den Anledning blev ud

skrevet Mandskab fra hele Landet, udgik der den 20. Marts en

kongelig Befaling til tolv danske Købstæder, nemlig Helsingør,

Roskilde, Skjelskør, Stege, Stubbekjøbing, Vordingborg, Nykjøbing, F.

og Nakskov »om bardskere at udgøre til Skibs Behov«111). Denne

Udskrivning indleder en Række af saadanne, der med Mellemrum

fandt Sted under de vekslende Krige til højt op i det 18. Aar-

hundrede. Hermed var der nu mellem Staten og Landets Bartskærere

oprettet et gensidigt Afhængighedsforhold, som paa samme Tid for

bandt Staten og forpligtede Bartskærerne til i givet Fald at tjene

Land og Folk, og forbandt hin til, som Vederlag herfor at give og

beskytte Privilegierne. Til de alt givne hørte Flensborgerlavets, i

hvis Skraa det ogsaa udtrykkelig hedder, »naar der kommer Fejde

paa, skal en af vore Mestre drage med ud« og det har ganske utvivl

somt været som Saarlæge, om det end i denne Mening er sagt som

Feltskærer ved Hæren og ikke som Skibskirurg. En lignende Be

stemmelse har muligt ogsaa Kjøbenhavnerskraaen indeholdt, sikkert