56 / 372
49
Bartskær havde maattet besørge116). Den 4. Oktbr. 1575 fik
Christoffer
Bartskær,
Borger i Kjøbenhavn, af Frederik den Anden Brev paa at
være Bartskær ¿paa vore Fiskerlejer udi Marstrand og paa Falsterbo
og der for nogen anden have det første Bond paa alle hvis Saar og
Skader, der kan falde.« Aaret efter fik ogsaa
Jacob Pommer B.
Brev
paa det første Baand i Marstrand og i 1583
Hans v. Kilte B.
i Har-
inensund og Bekkevig117). Den næste Udskrivning af Skibskirurger,
der kun omfattede et færre Antal Købstæder, nemlig foruden Kjøben
havn, Malmø, Landskrona, Næstved og Helsingør, fandt Sted i 1556118)
og 1557119). Til Gengæld krævede den snart derpaa følgende Syv-
aarskrig, 1563—70, sit meget store Kontingent, idet der omtrent hvert
Aar udgik Befalinger til 20—30 danske Købstæder om at stille Bart-
skærere til Kongens eller, som det ogsaa kunde hedde, »hans Naades
Skibe«. Hovedsummen af de i Aarene 1567—68—69—70 udskrevne
Bartskærere fra hele Riget udgjorde ialt 114 B .102). Man vil saaledes se,
at det i paakommende Tilfælde var i ret udstrakt Grad, at Staten
tog Landets Bartskærere i Brug og at disse ved saadanne Lejligheder
paa den Maade troligt har maattet kvittere for de dem tildelte Privi
legier. Da i 1559 Frue Kirkes Hovedspir skulde fornyes, blev det
som en almindelig Bestemmelse fremsat, at »hvis nogen under Ar
bejdet faldt ned og beholdt Livet, skulde Kirken hjælpe ham til en
Bartskær«121). I Lavsskraaen af 1577 blev der tillagt Bartskærernes
Oldermand og nogle Amtsmestere, i Forening med en medicinsk Dok
tor Tilsynsforpligtelse med de Medicinalvarer, som Kvaksalverne og
de omrejsende Landfarere brugte og udbøde til Salg. Anerkendelsen
af Bartskærernes Lægevirksomhed paa de nævnte Omraader var her
med given og det synes ligeledes at have været Tilfældet i Sverrig,
hvor Flaadekommandøren, Clas Horn den 18. Juli 1565 befalede, »at
de af smitsom Syge angrebne Søfolk skulde føres til saadanne Steder,
hvor de kunde faa nødtørftig Pleje og snarest muligt blive lægt af
Bartskæren«122).
En anden Sag er det, om Bartskærerne oprindelig var glade for
denne Anerkendelse, der halvt om halvt blev dem paatvungen af
Regeringen, da denne var i Nød for Kirurger. Alt, hvad der vedrørte
den kirurgiske Del af Lægevæsenet, nød nemlig ligesom Haandværket
i Almindelighed ikke nogen videre Anseelse, og i den danske Barber-
verdens Fortid skal der endog have klæbet Vanære ved Bestillingen,
netop for dens Forening me(| det kirurgiske. Af denne Vanære menes
det, at det kjøbenhavnske Barberlav netop skal være bleven udløst,