200 / 253
196
den tyske Opera og som Kongen 1724 overtog tor 1000 Rd r.1). Man
synes ikke at have haft stort andet i 1728, da den danske Bande
spillede paa Slottet. A f hele Dekorationer var der ikke faa, og skønt
de tydelig røber deres Oprindelse som Ramme om det højere Helte
spil, har vel en Del af dem ogsaa kunnet finde Anvendelse i Kome
dien. Der var en Satyr-Have, to Skovdekorationer, den ene til at op
stille i Baggrunden, en Klippedekoration, en Skydekoration, en Gade,
en Vej, en Spejlsal og et Fængsel med Hvæ lvinger, de fleste bestaa-
ende af mange, indtil tyve forskellige Stykker; Stuedekorationen synes
at mangle, hvis det ikke er den „Alcove-Væ g“ , der nævnes i B eg yn
delsen af Listen. Andre Dekorationer viste Æreport, Kongetrone, Vand
og Bølger, Glorie eller Skyer og Kapitolium (Baggrundsdekoration),
et Bag- eller Mellemtæppe forestillede et Tempel, et andet Fredens
borg, Kongens Yndlingsslot. Endvidere rummede Slotsteatrets M aga
sin: et Skib og en Chalup, en Triumfvogn, en Bakkusvogn, Morgen
røden, Maanen, Løver af Pap og Træ, en „Hest af Pap med Dække
og Støvler“ , Bispehuer, Apolloharpe og Røgelsekar (i forgyldt Træ-
drejerarbejde), Hyrdestokke, Kastespyd m. m. Hvad man paa Stadens
Skuespilhus raadede over af Dekorationer og andre Effekter, er ikke
bekendt2), men det Udstyr, man var vant til der, har næppe været
helt spartansk, da der i Overslaget af 1726 regnes med mindst 2000
Rdr. til „Theatri og Garderobens Indretning“ .
N avnlig i Operaen og den tyske Komedie, men ogsaa hos Molière
(Amphitryon) kommer Mercurius eller en anden af Guderne undertiden
sejlende fra Loftet paa en Sky og optræder pludselig som en deus ex
machina. I saadanne Tilfælde er der jo nok benyttet Hejseværk ell.
lign., men det beror paa en Misforstaaelse, om man tror, at de mange
„M askiner“ , der fandtes i Datidens Skuespilhuse, var lige saa mange
mekaniske Indretninger. Under denne Betegnelse sammenfattede man
de Genstande, der blev anvendt til Scenearrangementet, og i Reglen
betyder det blot Kulisser, Tæpper og Sætstykker. Den nys nævnte
Fængselsdekoration, som bestod af tolv Stykker, kaldes ogsaa en
1) Rep. Nr. 41 og 42 samt Danske Assignationskontors kgl. Resol. 1724,
Nr. 87. — Kayser var forlængst borte i 1724, Kongen købte Dekorationerne
at sin Kammertjener Simonsen, der havde lagt Pengene for deres Forfær-
digelse ud for Kayser. Da Københavns Slot blev nedbrudt 17 3 1 for at
give Plads for det nye Kristiansborg, blev en Del kasseret og Resten, de
egentlige Dekorationer, anbragt paa Rentekammerloftet; de var endnu i Be
hold 1740 (Bilag A og W til Kbhvns Slots Inventarium 1728-31 og Fischers
Regnskab over Materialer fra det demolerede Slot 1731-4 0 (i Partikulærk.),
S. 1 og 88).
2) Et Inventarium optoges 1724 i Anledning af Kontrakten mellem
Capion og Montaigu (Rep. Nr. 40), men det eksisterer ikke mere.